Bagud, nødplaner og en soulmate!


Vi er – for en gang skyld -bagud!

Hvis vi skal komme med en lynhurtig evaluering på dette forløb indtil nu, må det være; vi vil altid være bagud og vi er drøngode til at lave nødplaner der virker…

Vi præsterer gang på gang at hæve armene over hovedet i triumf og råbe til verden – vi er foran. For så at møde op mandag morgen og se ungerne tæske sig gennem den ene side efter den anden for til sidst at have fået “blue mineral” lang tid før underviserene var klar til noget nyt…

Vi har i dette forløb også oplevet at det spil vi har valgt har været godt, men også har haft visse mangler.

Vi har siden nytår spillet Robot Arena II som før nævnt og det har været fedt for ungerne at bygge robotter og kæmpe med dem, både mod hinanden og mod computeren.
Vi mangler bare en storyline.

Samtidig er vi blevet bekræftet i hvor meget det betyder for elevernes, og vores, engagement, at vi selv deltager i spillene. På det punkt har RA2 vist sig at være en udfordring, fordi eleverne meget tit har brug for, at en af os kommer fysisk hen til dem og hjælper dem, og dermed fjerner os fra spillet. En anden udfordring har været at vi indtil i dag kun har haft 6 computere at spille på. Med lidt lynhurtig hovedregning kræver 6 elever + 2 undervisere 8 computere.

Men idag har vi med hjælp fra skolens tekniske personale fået sat hylder op, flyttet computere, spændt dem fast, og efterfølgende har vi installeret og konfigureret til den store guldmedalje. Fra imorgen har alle igen en fast plads, en fast computer, og en fast plads i fællesskabet. Yipee! 🙂

… behøver jeg at skrive, at opsætning af computere netop i dag opstod som en nødplan?

Klik for at downloade bogen

Vi har mødt en soulmate i denne uge… Vi var så heldige at Mathias Poulsen – medforfatter på denne bog og stifter af; “Spil i skolen” på facebook#skolechat og spiliskolen.dk; havde vældig stor lyst til at komme og se vores projekt! Det blev til to timers god snak om både spil, lærere, undervisning generelt, Game Based Learning især, dampspærrer og fremtidige projekter…
Mathias er en vældig god sparringspartner for os, da han ved en masse om både spil og undervisning! Vi vil glæde os til at høre flere ideer fra ham og deltage i hvad han måtte finde på – måske med undtagelse af opsætning af dampspærrer:-)


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *