Curiosity killed the cat


… men i GBL-klassen dyrker vi nysgerrighed som en dyd! Der er aldrig langt fra et godt spørgsmål til en god diskussion, eller en hurtig googling på den allestedsnærværende smartphone. Indimellem, ikke ofte men indimellem, slipper vores viden og færdigheder med google dog op, og vi har brug for hjælp. Sådan en hændelse indtraf d. 7. marts 2013, da vi kørte vores emne om kort og navigation, og snakkede om magnetisme og kompas. En af vores elever spurgte om man kunne grave nedad, under sine egne fødder som man kan i Minecraft, og hvis man kunne – hvor langt ville man så komme? Det klassiske kan man grave en tunnel til kineserne spørgsmål, men det affødte en herlig diskussion på klassen om tyngdekraft, tryk og varme, og endte i et uafklaret spørgsmål:

Hvordan ville tyngdekraften opføre sig hvis det kunne lade sig gøre, at lave en tunnel tværs igennem jordens kerne. Hvis man hoppede ind i den ene ende, ville man så hænge fast på midten, ville man fortsætte ud på den anden side, eller ville der ske noget helt tredje?

Vi besluttede os til at overlade svaret til Spørg videnskaben på videnskab.dk – Og idag fik vi svar!! 😀

 Kristian Secher har kvitteret med en flot, flot artikel, og en stak røde Spørg videnskaben t-shirts der sikkert snart kan findes på brystet af nogle stolte og nysgerrige elever på Columbusskolen i Skovby. 🙂

Klik på billedet eller følg linket her for at læse artiklen.

Klik på billedet for at læse artiklen hos videnskab.dk


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *