Så sker der endelig noget på bloggen igen. – og nej, det er ikke fordi der ikke er noget at skrive om. Nærmere det, at der sker så meget, at det kan være svært at finde tid til at skrive.
Når vi i år forsøger os med flere elever i klassen. 8 mod 4 i starten af sidste skoleår; og flere undervisningstimer på en uge. 29 mod 24 sidste år, så følger der selvfølgelig nogle udfordringer med. Uden at hele vores koncept skal tænkes om, har vi brug for at justere meget. Ingen problem i det. Meningen med et forsøg er jo netop at prøve nye ting af. Det kræver bare tid og energi, så derfor må vi ofte prioritere benhårdt for at gøre plads til kerneydelsen; planlægning og afvikling af undervisning. Men nok om det. Det skal endelig ikke lyde som en klagesang, for vi elsker hvad vi laver, og er lykkelige over, at være ansat et sted, hvor vi kan få lov at lave så spændende projekter som det her. Tak til Skanderborg Kommune, Columbusskolen og i særdeleshed vores kære leder Lene Hvirvelkær! 🙂
I dag har vi sagt farvel til Age of Empires Online (AoEO). Det var på mange måder lidt sørgmodigt, for flere af eleverne føler først rigtigt vi er ved at komme dybt i det nu. På andre måder bliver det en befrielse når vi starter på vores nye spil i morgen (Nej, vi skriver ikke hvad det er. Det er nemlig stadig en hemmelighed :-)). For som det også fremgår af elevernes evaluering af spillet, er følelsen af fællesskab i spiluniverset desværre voldsomt begrænset af at man maximalt kan være 4 spillere i samme spil, og det kan man kun hvis man spiller PvP (Player vs. Player). PvE (Player vs. Environment) kampe er altså begrænset til 2-spiller co-op (Co-operation). I det nye spil har vi mulighed for alle sammen at være på samme hold, om samme udfordring. Sammen. På samme tid. Dét glæder vi os til! 😀
Det er nu ikke fordi eleverne har svært ved at se fordelene i et spil, som vi gang på gang har måttet lægge øre til alverdens eder og forbandelser om. Når de, helt i ro, i det eftertænksomme hjørne bliver bedt om at evaluere spillet fortæller de os at:
- Det er godt at der er så mange, både små og store, repeatable quests
- Det er god træning, at kunne prøve en quest. Analysere sit resultat. Prøve igen, og få endnu mere ud af den næste gang.
- Mange quests har en fast tidsramme som gør det nemmere at planlægge sin tid i den virkelige verden
- Der findes også lange, store (og lidt uoverskuelige) quests som man kan tage når man ved man har tid nok
- De giver større bellønninger. Både i form af flere XP (eXperience Points) og større oplevelse af succes.
- Spillet er god til at ramme et passende udfordringsniveau, og man kan selv skrue op for modstanden hvis man føler sig parat til det.
- Det er træls at multiplayer-delen er så begrænset.
Derudover har de en oplevelse af at have trænet, og blevet bedre til, følgende færdigheder:
- Koncentration
- Planlægning
- At håndtere nederlag
- Komme igen (efter nederlag)
- Analysere et problem/udfordring og finde løsninger
- Blive ved (og ved) med at forsøge når tingene ikke lige lykkes i første omgang