En slags beta


Idag gav eleverne i GBL-klassen feedback på nye progressbars og opgave-ark. I den forbindelse snakkede vi kort om software release life cycles. Vi reducerede processen til alpha, beta og RTM (Release To Manufacturing). Jeg kan stadig i dag blive overrasket over, hvad der sker med elevernes engagement og motivation, når undervisningen bliver sat i en kontekst der har deres interesse. Til at starte med var det hele bare noget “lort”, men efter en kort snak om software udvikling, blev det pludselig spændende og vedkommende at give feedback på vores nye system.

Vi fik masser af brugbar feedback og gode idéer. Det skal nok blive fedt at prøve af i næste forløb.

Efter snakken spørger en af vores elever: Er hele GBL-projektet ikke en slags beta? Vi nåede næsten ikke at svare ham, inden et andet spørgsmål faldt fra en anden elev; Hvornår går GBL egentligt RTM, så hele verden kan få lov at prøve?

Vi fortalte ham, at vi arbejder på sagen! 😉


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *