[:da]Go forth and be epic[:]


[:da]Det er nu mere end 14 dage siden, vi kom hjem fra New York og vi syntes lidt at vi skylder jer et blogindlæg…

12112446_10153300963127725_6770171743603734807_n

Forskningsprojektet “Sæt skolen i spil” i New York.

Men det er ligesom om at vores oplevelser ikke helt lader sig indfange af ord på linjer i et kort stykke tekst på en blog.

Vi oplevede så mange fede ting og fik så mange input til vores arbejde med Skolen i spil og projektet Sæt skolen i spil. Vi snakkede med forskere, holdt oplæg, fik rundvisning af elever, mødte en skoleleder, der var lvl 89 i WOW og så et skilt, der viste vej til lecture in nintendo.

Fil_005 - Kopi

Samtidig var vi i verdens fedeste by…

12088079_10153382073173579_8570729730215708131_n

Vi tog turen over Brooklyn bridge til fods for at komme fra ét møde til et andet, så lidt turisteri nåede vi da! 😉

Vi så skolen Quest 2 Learn, en public school, midt i New York, der arbejder med gamification og GameBasedLearning og f.eks. har omdøbt faget matematik til Coding Worlds. Vi fik en fantastisk rundvisning af nogle seje elever, der var gode til at svare på alle vores spørgsmål.

DSC_0195

Vi besøgt den totalt awesome Peggy Sheehy på Suffern Middelschool nord for New York. Peggy er en lærer af en anden verden – en verden hvor elever ikke er students, men heroes og hvor udgangsreplikken fra hendes klasseværelse er: “Go forth and be epic”. Hvor alle opgaver bliver løst på og med computeren og hvor hver eneste opgave, har et del element, der skal løses i World of Warcraft.

Et klasserum hvor netetik, samfundsdebat og litteratur læsning, gik op i en højere enhed, fordi der hele tiden blev refereret til spillet, som den menings givende ramme for alting.

DSC_0236-PANO

Peggy Sheehys klasseværelse

Dette besøg var hele turen over Atlanten værd.

Nu er vi hjemme igen og er i gang med det vi plejer… og dog – det vi så, talte om, diskuterede, grinte af og forstod på vores studietur – triller rundt i tankerne og skaber nye forbindelser – både i projektet Sæt skolen i spil, på det lille kontor i Låsby og i alle de ting, vi gerne vil med spil og læring…

Da vi vendte hjem, skulle vi desværre sige farvel til Bo, vores praktikant og det var altså bare træls. Men vi håber vi får mulighed for at samarbejde med Bo, når han er færdig med sin bachelor og har fået sin eksamen i hus.

Og nu kører hjulene igen – workshops, møder, ture til København og oplæg…

20151102_130135

Workshop på skoleforvaltningen i Aalborg

20151102_103344

Og New York tumler stadig rundt i hovedet – tak for skønt, fagligt og til useriøst selskab til Birgitte Henningsen, Lise Møller, Thorkild Hanghøj, Morten Misfeldt og Andreas Lieberoth –  det var episk – og vi vil bestræbe os på at gøre som Peggy sagde da vi gik:

Go forth and be epic!

 

 

 

 

 [:]


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *