Skærmtid


skaermtid

Hvor meget skærmtid er rimeligt?

Spørgsmålet om “skærmtid” dukker rigtigt tit op. Både i vores private og professionelle liv, og i den grad også i medierne. En hurtigt googling giver lige i underkanten af 10.000 resultater.

Vi vil gerne forsøge at nuancere debatten lidt. Som vi ser det, giver det ingen mening, at putte al brug af digitale medier i samme kasse. Der er stor forskel på, om et barn bruger skærmen til f.eks. at se tv eller videoer, til at tegne, animere, lave musik, optage film, chatte eller spille med vennerne. Det er meget forskellige aktiviteter. Vi bliver nødt til at se igennem skærmen, og forholde os til indholdet, istedet for at fokusere på mediet.

At reducere børns brug af digitale medier til “skærmtid”, svarer til at kalde deres brug af analoge medier “papirtid”

Forestil dig, at alle analoge medier blev reduceret til “papirtid”. Så ville det at læse en roman, skrive et brev, tegne croquis eller spille et brætspil være i samme kasse.

Hvad man laver er vigtigere end mediet!

Vi mener, at hvad man laver er vigtigere end mediet, og at det vigtigste et forholde sig til er indhold og balance. Dertil kommer at indhold ikke bare er indhold. Det er nødvendigt, at forholde sig til hvordan børnene anvender indholdet. GTA V kan være en fremragende stunt-legeplads, men det kan også bruges til at udøve vold mod virtuelle prostituerede. Den ene ting ville jeg være tryg ved, at mine børn gjorde. Den anden ville jeg ikke bryde mig om.

gta-online-independence-day-screenshot-2

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad laver mit barn egentligt?
  • Går mit barns aktivitet ud over andre aktiviteter?

Hvis dit barn bruger tiden på en aktivitet, du synes er fornuftige, uafhængigt at mediet, og dit barn ikke går glip af f.eks. fysisk aktivitet, er der ikke nogen grund til bekymring.

 

Spil som udvikling af kompetencer

 

Når vi nu snakker medier og indhold, ville det være besynderligt, hvis vi ikke lige anlagde et særligt fokus på spil, og de potentialer spil indeholder. Vi er blevet kontaktet af lærer Daniel Kansberg, der har ladet sig inspirere af vores undervisning, og selv er gået i gang med at bruge kommercielle underholdsningsspil i sin 9. klasse på på Østermarksskolen i Aars.

Hans eleverne har til opgave, at undersøge en række kommercielle computerspil og forsøge at identificere eventuelle læringspotentialer. Til hvert spil, skal de lave en let’s play video, hvor de kommer ind på de læringsmæssige perspektiver.

Daniels projekt er stadig ret nyt, men de første elevprodukter er ved at tikke ind, og vi har fået lov til at dele et kort blogindlæg med jer.

Nyd det. 🙂

Gaming as in learning

 

Udvikling af kompetencer

Mit navn er Rikke, jeg er 15 år gammel og går i 9. klasse. Jeg er hvad man hårdt sagt ville kalde en 12-tals pige. Jeg er engageret i skolen, passer mine lektier og har et højt fagligt niveau. Det er absolut en positiv egenskab, forstå mig ret, men det betyder også, at jeg sjældent møder udfordringer i skolen. Jeg kører på rutinen og bliver sjældent stillet for en opgave, hvor mine faglige kompetencer virkelig bliver sat på prøve.

 

Men hvordan kan en faglig dygtig pige, som klarer sig godt i skolen, få noget ud af computerspil? Jo, med computerspil bliver man tvunget til at se de faglige begreber fra en anden synsvinkel. Rutinen er ubrugelig, og man må i steder tænke ud af boksen. Man er tvunget til at drage paralleller mellem elementerne fra tekstanalysen og overføre det til computerspillets komposition. Dette kan være en udfordring, og det er her jeg personligt får noget ud af undervisningen.

 

Undervisningen er samtidig et nyt og spændende twist på den almindelige danskfaglige undervisning. Begreber og analysemodeller bliver præsenteret på en helt 3. måde, og man får derfor en bedre og dybere forståelse for begreberne.

 

Den ellers ensartede undervisning bliver altså skiftet ud med et udfordrende og spændende undervisningsforløb, hvor elever på alle niveauer kan være med. Det er enormt konkurrenceminded, og man opbygger derfor et samarbejde med andre elever. Gennem spillet får man et fælles mål, og man opbygger derfor et særligt bånd. Netop det har betydet, at jeg gennem computerspil har fået en masse nye venner. Venner som jeg aldrig ville have snakket med før, men som jeg nu ikke ville undvære.

 

Computerspil har altså både løftet mit faglige niveau, og det har givet mig en større vennekreds.

 

En fagligt dygtig pige såvel som dreng, kan derfor have stor glæde af computerspil. Man er tvunget til at tænke ud af boksen, man får nye venner, og vigtigst af alt, man bliver udfordret på alle parametre.

 

Rikke Gislum

 

 

Vil du gerne selv igang med spilbaseret læring? Skriv til os!

Så finder vi ud af, om vi skal tage et uforpligtende møde, om I har brug for et oplæg, et kursus, en pædagogisk dag, eller om vi skal kickstarte jeres process på anden vis.


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *