Jeg vil gerne skrive en stil!


Bare rolig – jeg skal nok begrænse mig, og jeg skal også nok fortælle hvem der gerne vil skrive stil, og hvorfor. Inden da, må du tøjle din nysgerrighed, og udskyde dit umiddelbare behov i et øjeblik.

Vi have en lidt tung refleksion i mandags. Det var første dag efter vinterferien, og drengene skulle lige op i gear. Når de endelig fik trukket sig igang, havde de dog flere fede, og vigtige ting på hjerte. Et par af drengene havde oplevet, at det flere steder i spillet var vigtigt at kunne udskyde sine behov, og at de følte det var noget de var blevet meget bedre til over den sidste måned.

Det viste sig også, at eleverne siden januar havde oplevet meget lille udvikling, på nogle af de færdigheder hvor de ellers havde en klar forventning om forbedring. For eksempel havde kun én af eleverne oplevet at være blevet mærkbart bedre til at koncentrere sig. Da vi spurgte lidt ind til det, fandt vi ud af, at eftersom de jo ikke længere oplever problemer med at koncentrere sig i de perioder der kræves af dem, har de nu lidt svært ved at vurdere om de har flyttet sig. 90 minutter er der åbenbart ingen af dem der anser som en udfordring længere. Fair nok, og ret fedt! 🙂

Idag startede vi så en beta-test af vores nye opgaveark. I første omgang ligner til forveksling de gamle, bortset fra, at eleverne nu får mulighed for selv at have indflydelse på i hvilken rækkefølge de vil løse deres opgaver. Vi startede dagen med at gennemgå det nye ark. Der blev flittigt markeret, og vi fik masser af gode og relevante spørgsmål til systemet og strukturen, men det bedste spørgsmål tror jeg var, da en af eleverne, der efter en lang og tålmodig venten med hånden i vejret, sagde: Hvornår skal vi igang? Jeg vil gerne skrive en stil!


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *