Kom an! :-) 1 comment


Så er vi igang igen … eller næsten … vi er igang med at komme igang, igen. Siden mandag kl. 8 har vi ligget vandret for at alting skal stå klappet og klart på mandag, når vi -rigtigt- skal igang igen! … forvirret? 😉
I dette skoleår forsøger vi os med flere undervisningstimer, mere bevægelse, og flere elever i klassen samtidig. Hvor det oprindelig projekt startede med, og oprindeligt var tiltænkt, 4 elever og 2 undervisere, starter vi skoleåret 13/14 med 8 elever og 4 undervisere.. Det betyder selvfølgelig også at vi skal have nye computere, så der er nok til alle. Computerne bestilte vi inden vi gik på sommerferie, og da vi mødte ind i mandags var de bygget færdige, og ventede bare på at blive hentet! Yay! 😀
Computerne er færdige, og hentet. Snart har skolens tekniske personale udvidet spillerummet, så de kan komme op at stå.
En anden forskel fra sidste år er, at vi i det nye år får vores egen fiberforbindelse, så vi ikke skal indordne os under de samme firewall-regler og begrænsninger som resten af Skanderborg kommune. Vi håber meget, at det kommer til at spare tid når vi skal have nye spil op at køre.
Vores “egen” fiber. Den er ikke helt inde i huset endnu, men den er tæt på! 🙂

 Nu hvor vi skal være 12 mennesker istedet for 8, har vi også brug for et større lokale. En del af forberedelserne ligger derfor også i, at klargøre og udsmykke de nye rum, så de dels opfylder deres nye funktion, og dels bliver så lækre, at man får lyst til at være og lære der. 🙂

Vi mangler stadig en del, men det begynder at ligne noget. 

…. nåeh ja, og så skal vi selvfølgelig også have det første forløb på plads inden på mandag. Vi starter med en form for intro-quest, eller tutorial om man vil, der skal hjælpe med at føre vores nye elever nænsomt ind i vores system, og samtidig give alle eleverne en god omgang spil-historie med.

Lige nu føles det som om vi har rigtig, rigtig mange bolde i luften, og de skal helst gerne alle sammen være grebet igen inden på mandag. Gad nu vide om vi når det hele, ellers må vi prioritere benhård, og nå det sidste hen ad vejen.

Under alle omstændigheder er det vildt fedt, at være igang igen. Og selvom ferie-stemningen havde gennemsyret os alle godt og grundigt, er ideerne og engagementet allerede tilbage i fuld vigør.

Vi glæder os helt vildt til på mandag, så bare kom an, nye skoleår! 😀


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Kom an! :-)