Nyt design… og andre ting


Hvis I ikke har bemærket det, så har vi valgt et nyt logo og et nyt design til vores blog og facebook-side.
Tore er jo en haj til den slags og jeg får bare lov til at sige JA eller NEJ og ting som: “Ku du ik prøve at…” Helt vildt fedt!

Men vi er tilfredse nu – begge to 🙂

Arbejdet som konsulenter er jo en helt ny verden – uden faste elever og forældre – det er underligt ikke at skulle holde børnesamtaler eller skrive info-breve til forældre om deres børn. Selvom det føles lidt mærkeligt, så er det også rart at bruge tiden fuldt ud på vores projekt og at observere hvordan eleverne i almenområdet tager imod vores projekt.

Det vælter ind med ansøgninger til vores forløb og vi er flittige brugere af vores fælles kalender, hvor vi kæmper en kamp om at finde tid nok til alle – men samtidig glæder vi os til at prøve så meget af som muligt…

Indtil videre har vi planlagt forløb i dansk og matematik – men vi regner med at der snart kommer forløb med kristendom, billedekunst, engelsk og samfundsfag.

Der er faktisk forbavsende få udfordringer i forhold til udstyret på skolen – det spil vi har valgt lige nu – TorchLight II – kører ihvertfald upåklageligt på skolens egne computere.

Trine og Nicolai  – team one – er allerede i gang med at planlægge det næste forløb i 6.b og vi kan se at de har fået metoden godt ind under huden og ikke har brug for vores hjælp i så høj grad som første gang. Og det var jo lige præcist det vi gerne ville…

Men nu er det weekend og der spilles lidt i de små hjem – vi leder efter nye spil med lærings potentiale og så lave specs at vi kan bruge dem på skolerne – det er nu en okay måde at bruge sin weekend…

Game on…


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *