[:da]On a quest to learn![:]


[:da]I de forløbne to uger har vi brugt rigtigt meget energi og tid på at kickstarte de 4 projektklasser i København. I sidste uge var vi i 3.X og 5.V på Kirsebærhavens skole, og i denne uge har vi været i henholdsvis 4.A og 5.A på Skolen ved Søerne. Begge steder løb vi ind i tekniske udfordringer, men ikke noget uoverkommeligt, og vi har helt sikkert lært en hel masse af det -og så har det jo ikke været forgæves!

11954680_661301040672598_3647593688273491132_n

Thorkild Hanghøj, Birgitte Henningsen og Tore Neergaard Kjellow på vej fra ét klasselokale til et andet med en vognfuld switches, stikdåser og netkabler. 😉

Jeg tror altid det vil virke lidt underligt, at troppe op på en skole, lære 20-30 nye navne pr. klasse, give den max gas med lærere og elever, og så *puff*, forsvinde igen lige så pludseligt som man dukkede op. Vi kan ikke lade være med at gå og tænke på hvordan det nu går. Heldigvis kender vi jo nu både lærere og elver, og vi har en rigtig god fornemmelse i maven. Vi tror på det. 🙂

Skolen ved søerne

Elever fra Skolen ved Søerne giver den gas med Torchlight II.

Og så næmer vores New Yorker tur sig med hastige skridt. I uge 43 skal vi nemlig til USA for, at besøge bl.a. Quest2Learn og The MMO School Project. Det glæder vi os vildt meget til. Ikke mindst fordi vi også har fået lov at “optræde” på NYU, når vi nu alligevel er derovre. Vi er dybt beærede over, at de har lyst til at høre hvad vi har at sige. Vi synes selv det er ret stort! 😀

I den forbindelse, kunne vi rigtige godt tænke os, at få oversat vores hjemmeside til engelsk. Det tekniske framework er på plads, men vi mangler simpelthen, at få oversat ordene. Derfor vil vi gerne bringe en forespørgel.

Kender du en, eller har du selv tid, lyst og kompetencer til at oversætte vores hjemmeside (minus blog-indlæg) til engelsk inden d. 12. Oktober? Så vil vi meget gerne høre fra dig på: kontakt@skolenispil.dk, eller på telefon til Stine: 4030 6223, eller Tore: 2033 1337.

new_york_1

Vi håber meget vi kan finde en der har lyst til at blive købt ind til opgaven. Vi mangler simpelthen tiden til, at gøre det selv, og det ville være elegant at have på plads inden turen til NY. ;-)[:]


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *