[:en]Results[:da]Resultater[:]


[:en]August 2012 – December 2014

By: Stine Melgaard Lassen & Tore Neergaard Kjellow

This is a summary of the School at Play’s own experience and data collection, and consists of three parts organized in reverse chronological order so that the newest experiences from our testing method in general area listed first.

Contents

  1. Experiences from ordinary education, August-December 2014. (part danish) 1
  2. Experiences from special education, 2013/2014. (danish)9
  3. Experiences from special educatin, 2012/2013. (danish)16

 

1.  Experiences from ordinary education, August-December 2014

In the first half of the school year 2014-2015, the School at Play started teaching nine classes in Skanderborg municipality using the School at Play method. In this process, we mainly spent our time together with the class teachers, and our own experience relies mostly on the teachers’ reactions to the method. The teachers themselves have been asked to complete questionnaires before the courses in which they explain their expectations, and after the courses in which they should give a final evaluation.

We have chosen to split up our experiences in strengths and challenges based on our preliminary experience with spreading the method to teachers in the general area.

Strengths

  • Teachers are more focused on structuring their teaching
  • They become more aware of students’ progression
  • They become more aware of noticing all the students every day
  • Their “secret” agendas for the academic and social competences becomes visible
  • We find that both teachers and students are happier

 

Challenges

 

  • It is difficult for many teachers to link the academic content with the games. They spend much time and energy on it, and some teachers have completely given up on this task. In these situations, we made Portal assignments for the teachers and reviewed them with the students.
  • At many schools, they do not have the necessary IT equipment or the skills to get the games installed and configured. We have spent much time as IT technicians to get schools started.
  • A lot of the schools’ are very restrictive and that has affected what games we have been able to use on the course.
  • Several of the teachers have only had time and energy to acquaint them with the practical and structural part of the method, and some have not filled in the questionnaires to which they committed when they asked for the course.
  • After the end of the course, several of the teachers felt that they now mastered the practical and structural elements of the method, but that they want to gain a deeper understanding of the mechanisms and dynamics that are at play, so they will be better able to keep working with and develop the method. We have not had the time in the current project. Still, we believe that this deeper understanding is essential for effective anchoring.

-The following are the involved teachers questionnaires in danish-

På de følgende sider er lærernes spørgeskemabesvarelser sat op således at hver lærers forventninger står overfor samme lærers afsluttende evaluering. Vi har kun medtaget besvarelser fra lærere der har udfyldt det afsluttende spørgeskema. Vi har således udeladt 3 lærere der kun har udfyldt forventnings-delen. Vi mangler helt besvarelser fra 8 lærere.

Forberedelse

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b skal igennem et forløb i læsning og genrekendskab. Flere i klassen har haft perioder med “læsetræthed”. For at tilrettelægge et romanlæsningsforløb som bidrager til motivation og lærelyst hos eleverne har jeg valgt at arbejde med romanen gennem et GBL forløb. Spørgsmålet er nu, kan spillebaseret læring anvendes til at øge motivationen hos “læsetrætte” elever og give dem en åbenhed overfor den læring vi skal i gang med. Indholdsmæssigt er det vigtigt, at eleverne får en forståelse for fantasygenren. De skal lære at kunne analysere en teksts opbygning og blive i stand til at drage paralleller mellem flere tekster. Vi skal læse romanen “den sorte safir” af Cecilie Eken og spille computerspillet “Torchlight2”. Allerede inden vi er gået i gang kan jeg mærke, at klassens motivation er høj. Jeg har en stor forventning om at forløbet vil kunne danne rammen om elevernes lærelyst, synliglæring og solidt danskfagligt indhold. Efter at have arbejdet med GBL forløbet i min klasse er jeg blevet skarpere i min vurdering af hvad eleverne “kan nå” og hvilke opgavetyper der egner sig til undervisningen. Det, at jeg udarbejder en opgaveoversigt før jeg starter forløbet op, giver et bedre overblik og hjælper mig til at effektivisere min søgen efter div. undervisningsmaterialer.
Lærer 2
Jeg er meget struktureret i min matematikundervisning, hvor eleverne arbejder ud fra arbejdssedler med faglige emner.
Jeg glæder mig til at sætte min struktur ind i en motiverende ramme.
Der bliver brugt en del tid og energi på udformningen af forløbenes portalopgaver. Det kræver stort overblik i forhold til spillet og det at koble det matematikken og spillets elementer.
Lærer 3 (Pædagog)
Jeg forventer at børnene får noget “fælles tredie” at snakke om, og være sammen om, så det kan være med til at forbedre det sociale i årgangen. Det tog lang tid at installere på alle computerne (22), men det gik forholdsvis problemfrit.
Lærer 4
Jeg har en klasse, der ville have godt af at træne samarbejde. Min forventning er derfor, at spilbaseret undervisning kan bringe en ny vinkel til samarbejdstræning, som eleverne ikke har prøvet før. I fritiden har de sikkert mange spilerfaringer, men det bliver spændende at koble det sammen med fagfaglig undervisning. Klassens tre fokuspunkter (ro, fokus og klar) øver vi stadig, men stregsystemet har ændret de voksnes negative bemærkninger (“Vær nu stille. Sæt jer nu ned”) til positive kommentarer til eleverne. Det virker helt vildt godt at fremhæve, når et barn er undervisningsparat i stedet for at bede om ro eller en anden negativ kommentar.
Lærer 5
“Jeg er lidt snottet.”Håber på en god forbindelse faget matematik. Jeg har fået inspiration til at opstille mål på andre måder.
Lærer 6
Forstår nok ikke helt forventningen til dette felt.
Måske bliver det besvaret nedenfor.
Lærer 7
Jeg forventer, at få en ny læringsramme for undervisningen, som jeg kan kan benytte, når det giver mening for undervisningen, men som jeg ligeledes kan glide ud af, når det ikke er meningsfyldt. Som lærer har det været rart at få et redskab, som gør ens forberedelse så overskuelig.
Det var lidt voldsomt i begyndelsen med alle de nye begreber og systemer, men det er blevet en dejlig hjælp i forhold til at forberede et kortere eller længere undervisningsforløb!
Lærer 8
En enkelt elev måtte flyttes et niveau ned i sværhedsgrad. Jeg fandt også ud af, at de forskellige opgavepunkter var lidt for omfattende i forhold til, at eleverne gerne skulle flytte sig lidt hurtigere op af procent-baren.

 

Sociale dynamikker

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b er en klasse der har et øget fokus på fællesskabets betydning for læring. Vi arbejder løbende på at skabe en klassedynamik, hvor de sociale spilleregler overholdes og alle føler sig som en del af fællesskabet. I forløbets opstart, arbejder klassen med en forbedring af omgangstonen. Sproget er ofte hårdt, eleverne imellem. Mange skyder om sig med “grimme ord” og det har en negativ effekt på klassens trivsel generelt. Jeg håber, at GBL forløbet kan øge fokus på denne problematik.I 4.b er det en udfordring, at få eleverne ikke respekterer talerækken i klassen. Mange kommer med små kommentarer på upassende tidspunkter. Jeg håber at GBLs positive belønningssystem kan medvirke til at elevernes adfærd på dette punkt ændres.Sidst, er der flere elever i klassen, der påtager sig lederrollen. Men ikke alle evner at administrere det “at være leder” på en konstruktiv måde. Jeg har en forventning om at spillet kan danne en ramme om denne vigtige debat “hvad er en god leder?”. Jeg håber, at vi vil kunne tage spørgsmålet op i en spillemæssig kontekst og derved undgå at det bliver personrelateret. Samtidig håber jeg, at de, som normalt ikke står forrest i køen for at lede en gruppe, får gjort sig nogle positive erfaringer med lederrollen. Det er min overbevisning at “Torchlight2” vil kunne danne rammen herom. Der er blevet sat mere fokus på elevens læring. Det, at eleven “rykker sig fagligt” er tydeligt for både eleven selv og hans/hendes klassekammerater. Det motiverer eleverne at se, at det betaler sig at lave de udstukne opgaver og dertilhørende lektier mv. Elever, som før ikke gjorde væsen af sig, som sjældent læste højt, aldrig stillede tale på klassen, gjorde det ved GBL, fordi de kunne se en mening i den efterfølgende belønning. Mange elever overrasker positivt og det har en smittende effekt på hele klassens elever. Alle vil gøre sig umage og nå sit mål.
Lærer 2
Det kan tider være svært for eleverne i 6.b at arbejde sammen i grupper. Der er mange elever som gerne vil bestemme, og det giver udfordringer. I starten var der næsten udelukkende god stemning, når vi skulle spille spillet, men hen ad vejen opstod der frustrationer i grupperne. Det er tydeligt, at eleverne hele tiden skal have et tydeligt mål for spilsessionen – ellers risikerer de at blive noget uvenner.
Lærer 3 (Pædagog)
Jeg forventer at børnene bliver bedre til at indgå i gruppearbejde, i det at de igennem spillet får trænet forskellige roller når man indgår i et samarbejde. Børnene spiller Torchlight i klubben også, og dette medvirker også til flere relationsdannelser med andre børn fra andre årgange også, som også fandt det spændende.
Lærer 4
Der er en tydelig rollefordeling i klassehierarkiet, og eleverne har klare forventninger til hinanden, så det er svært at “bryde” ud af sin rolle, hvis man ønsker at positionere sig anderledes. Drenge og piger leger mere på tværs, og der er færre konflikter i frikvartererne.
Lærer 5
Håber at det vil styrke samarbejdet i klassen. Børnene har fået skabt nye relationer på tværs i klassen
Lærer 6
Det er interessant at observere hvad der sker i elevernes indbyrdes positioneringer – bevidste som ubevidste – når de skal arbejde i en gruppekonstellation på denne måde. De fandt ud af hvor afhængige de var af hinanden og deres individuelle special-funktioner ( forcer). Den indbyrdes afhængighed kom meget hurtigt til udtryk – og mere konsekvent, end i mere almindeligt skolegruppearbejde.
Det var interessant at se hvem der kunne tage ansvaret i gruppen og hvem der blev mere forvirrede. Det blev meget synligt.
Lærer 7
Pigegruppen er stærk og lige nu er der ro på. De har ikke så mange konflikter og de er meget fokuseret på undervisningen og på at dygtiggøre sig. de går til alle opgaver med den sammen iver.Drengegruppen er mere præget af uro. Enkelte af drengene er meget selektive i forhold til, hvad undervisning de finder relevant, andre er meget fokusret, og på samme måde som pigerne går de til alle opgave med iver.
Der foregår drillerier, som ikke er synlige for de voksne, og som ikke kan snakkes væk.
Jeg håber, at de drenge, som har det svært, vil blive engageret og finde mening igennem dette forløb.
I forløbet, så man nogle arbejdsrelationer, som man ikke har set før.
Eleverne har været meget gode til at hjælpe hinanden inde i spillet og der har også været situationer, hvor de relationer har været gældende irl.
Lærer 8
Jeg har set nogle rigtig positive ændringer i forhold til, hvem der kan arbejde godt sammen med hvem. Elever som ikke tidligere har fungeret i et samarbejde fandt ud af, hvor vigtigt det er, at alle deltager.

 

 

Elevernes faglighed

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b er en stor klasse og elevernes faglighed kan inddeles i 3-4 niveauer. Det er min forventning at GBL vil tilgodese en differentieret undervisning så eleverne får udfordringer der er tilpasset deres niveau. GBL forløbet har medvirket til at eleverne har fået en skærpet opmærksomhed omkring egen læring. Rammen med belønning og progressbaren, skal holdes op imod målene for forløbet. Tilsammen motiverer disse eleverne til at tage ansvar for egen læring. I slutningen af forløbet oplevede jeg, at de elever, der “haltede lidt bagud” genfandt energi ved at se deres klassekammerater nærme sig målstregen på de 100%
Lærer 2
Elevernes faglige niveau svinger en del i 6.b, men jeg håber at kunne hæve niveauet for nogle af eleverne. Eleverne har arbejdet bedre og mere koncentreret med det matematiske emne, da gamificationdelen er med til at motivere dem rigtig meget.
Lærer 3 (Pædagog)
Det har jeg ikke nogen holdning til. Det ved jeg ikke, da jeg er klassepædagog, og koncentrerer mig mere om det sociale og ikke det faglige.
Lærer 4
Klassen er ganske almindelig. 21 elever. Der er et barn med diagnosen ADHD. Der er stille børn, larmende børn. Bogligt stærke samt svage børn. En ganske gennemsnitlig klasse. Progress-baren gav et godt og synligt overblik for både elever og lærere over den enkeltes læring/arbejdsindsats. Det er helt sikkert noget, jeg også vil bruge i kommende forløb.Det var overskueligt/sjovt for dem at lave en personkarakteristik over deres character fra spillet. Det havde været noget andet at skulle “skygge” en person i en bog, og skrive alt ned med sidehenvisninger. Vi kan fremover koble personkarakteristik sammen med Torchlight, og så ved de, hvordan den skal laves. De havde selv lavet deres character, og derfor var der større ejerskab i karakteristikken.
Lærer 5
Håber at børnene kan se faglighed som en sammenhæng med spillet. Børnene har været meget motiveret for at nå de faglige mål, idet de opfattede målene som en del af spillet.
Lærer 6
Lysten til at spille computerspillet var en stor drivkraft for arbejdet
Den rent danskfaglige faglighed ville have været højere eller mere meningsgivende hvis alle opgaver var direkte forbundet med computerspillet.
Lærer 7
Eleverne i 5.a er generelt meget dygtige fagligt.
Jeg håber, at alle elever vil opleve at de bliver mere dygtige på de områder, vi kommer til at arbejde med.
De var dygtige før, og de er stadig dygtige.
Nogle elever har vist en meget stor spilleviden, den har de og klassen haft stor glæde af i forløbet.
Lærer 8
Langt de fleste elever har fået en forståelse for, hvad en brøkdel af – ikke bare som matematisk begreb, men som noget, man bruger i hverdagen.

 

Elevernes refleksion over egen læring

Forventninger Evaluering
Lærer 1
vi arbejder løbende på at udvikle en rød tråd i undervisningen, hvor det er synligt for den enkelte elev hvad vi arbejder med og hvor vi er på vej hen. Klassen arbejder allerede med synlig læring, men jeg håber at GBL forløbet kan komme med nye vinkler og forbedringer til de tiltag vi allerede har lavet i klassen Det har tydeligt værdi, at eleven gennemfører et danskfagligt forløb, når det er opbygget som GBL. Det har jeg ikke oplevet på samme måde før. Det er stolte elever, der står og ser på sit læringsdiplom, når forløbet er afsluttet. Det er også elever, der har lyst til at tage hul på den næste udfordring og som forestiller sig, hvor det næste diplom skal hænge. Flere er sågar bekymrede for om klassen har vægplads nok til alle de diplomer de måtte få fremmod sommerferien.
Lærer 2
Eleverne har ikke været så vante til at reflektere over egen læring, så det bliver spændende at udfordre dem på dette område. Eleverne er blevet mere bevidste om, hvorfor vi gør det vi gør, og de er blevet mere bevidste om, hvad de skal lære og hvad vi skal kigge efter for at se om, de har lært det.
Lærer 3 (Pædagog)
Da det bliver meget tydeligt, hvor langt eleverne er i deres læring, tror jeg, at de bliver bedre til at reflektere over deres egen læring, og hvad de har brug for at træne. Synes at børnene er blevet meget mere bevidste om deres egen læring, da progressbarerne, har gjort det tydeligt for dem.
Lærer 4
De er gode til at reflektere, men vi har naturligvis ikke gjort det ret meget sammen med dem, da forløbet lige er startet. Klassen har været god til at italesætte deres Evalueringr med at være leder i de forskellige spil-grupper.
Lærer 5
Håber at børnene bliver bedre til at spørge sig selv om de har opfyldt målene. Børnene synes at det er sjovt at lære på denne her måde
Lærer 6
Eleverne har været rigtig gode til reflektion. De har især været gode til at reflektere over arbejdet og fællesskabet i gruppen.
De har også udtrykt stor glæde ved progressionsbaren, der har været med til at fastholde dem i på deres opgavevej.
Lærer 7
Eleverne er ofte meget dygtige til at reflektere over deres egen læring. For nogen kan det være vanskeligt at tage ansvar og det er ikke alle som har særlig store ambitioner for dem selv.
Det er fint nok, er en sætning, jeg hører tit.
jeg ville ønske, at de, når de nu er så dygtige, også vil stræbe efter at sætte baren højt!
De har været meget bevidste om deres egen læring, både på det konkrete plan, hvor de fx har øvet sig i at tegne og lave sætningsanalyse, men også på det mere abstrakte plan, hvor de har tænkt over ting som samarbejde og overblik.
Lærer 8
Her er det især i forhold til rollerne i samarbejdet, jeg har oplevet en refleksion. Hvad betyder det, når én melder sig ud? Hvad betyder det, at man kommunikerer med hinanden? Osv.

 

 

Afvikling af undervisning

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Jeg forventer at afviklingen af undervisning vil forløbe som hid til, måske vil pointsystemerne (som er nyt) virke udfordrer for mig, som lærer. I det hele taget er der meget nyt, som jeg skal forholde sig til og have styr på. Jeg ser på det som en spændende udfordring. Jeg er spændt på om stregsystemet bliver for stor en mundfuld og pointudregninger for hver dag. Kan lade sig gøre med en så stor klasse som 4.b er? Det, at jeg udarbejder en niveauopdelt arbejdsplan før forløbet går igang, har hjulpet mig med at effektivisere min undervisning. Jeg har hele tiden fokus på det væsentligste og laver sjældent om på det planlagte. Det gør mig skarp ifht hvor vi er på vej hen. Samtidig er det tydeligt for eleverne, hvad jeg forventer af dem og hvad de skal nå før de er færdige. Spørgsmål som “hvornår er vi færdige?” eller “hvad skal vi idag?” har de lært selv at svare på. De kan se på deres opgaveoversigt på mappen og på progressbaren i klassen. På den måde bliver de også selv gjort ansvarlige for at nå deres mål.
Lærer 2
Jeg håber, at eleverne gennem motivation kan arbejde mere effektivt i undervisningen, da de gerne vil opnå de opstillede læringsmål. Der er ingen tvivl om, at eleverne er meget motiverede, og de arbejder mere målrettet og nyder at blive belønnet for deres indsats.
Lærer 3 (Pædagog)
I kraft af at jeg ikke er lærer, har jeg svært ved at svare på det. Børnene har nærmest vidst hvad de skulle, inden man som underviser, fortæller dem det. (Pga. progressbarerne).
Lærer 4
Jeg forstår ikke spørgsmålet. Det var nyt – og derfor lidt svært for klassen – selv at skulle vælge imellem de forskellige faglige opgaver. Nogle var gode og hurtige til at flytte op ad progress-baren. Andre skal lige trænes noget mere i at tage ansvar i sådan en proces. Vi prøver samme opbygning i næste forløb.
Lærer 5
.? Børnene har været meget OB’s på at være fokuserede og klare til undervisning.
Lærer 6
Jeg vil helt sikkert benytte progressionsbaren og tjeklisten med opgaver i andre forløb.Jeg vil også bruge credit-systemet igen. Det har virket overraskende godt og brugbart på mange elever.Jeg kunne godt tænke mig at bruge computerspil i undervisningen igen, men denne gang helt sikkert med spillet/spillene som genre og “hovedværk”
Lærer 7
Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare til dette! Det er svært at sige, da jeg ikke var så meget med i undervisningen, men eleverne har nok gået mere ivrigt til papirsopgaverne, da de kunne se, hvor langt de var nået i forløbet pga. progress baren.
Lærer 8
..

 

 

 

Fremadrettet

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Hele rammen omkring GBL forløbet med den synlige læring vil jeg fremadrettet bygge alle mine danskfaglige forløb op omkring. Jeg vil fra tid til anden også inddrage spil i min undervisning. Jeg har lært utroligt meget af dette GBL forløb og Tore og Stine har inspireret mig til at gå “all in” på den synlige læring. Jeg følte mig klædt godt på og har fået blod på tanden til selv at udvikle på de rammer jeg fik vha. GBL forløbet. Pt. arbejder jeg med udviklingen af et evalueringsværktøj som også tilgodeser bevægelsesdelen. Det havde jeg ikke fundet på uden GBL forløbet. Jeg er virkelig begejstret.
Lærer 2
Det hele – er brugt i næste forløb
Lærer 3 (Pædagog)
Selve det sociale aspekt, med hvordan det kan skabe endnu flere sociale relationer på kryds af årgange, og dermed mere liv i klubdelen. Det vil jeg tænke i i fremtiden, hvordan spildelen kan medvirke til at påvirke positivt.
Lærer 4
Progress-baren, skal helt sikkert bruges igen, da den giver et meget tydeligt billede af progressionen. Det har eleverne været vildt glade for.Mainquest- og sidequest-opbygningen vil jeg også bruge i kommende forløb. Det træner elevernes ansvar for egen læring, da vi kan reflektere over, hvorfor nogle er på 25% og andre på 75%.
Lærer 5
Jeg kunne sagtens finde på at bruge spillet som motivation over en periode en anden gang.
Lærer 6
Se ovenfor.[Jeg vil helt sikkert benytte progressionsbaren og tjeklisten med opgaver i andre forløb.Jeg vil også bruge credit-systemet igen. Det har virket overraskende godt og brugbart på mange elever.Jeg kunne godt tænke mig at bruge computerspil i undervisningen igen, men denne gang helt sikkert med spillet/spillene som genre og “hovedværk”]
Lærer 7
Progress baren – fordi den giver både elever og lærer et super overblik over hele forløbet.
Streg-belønningssystemet – fordi det er vigtigt at holde fokus på det som fungerer og som man gerne vil have mere af.
Vi vil også spille igen, når det giver mening at trække spillet ind i klassen.
Lærer 8
Koblingen mellem et fælles, motiverende udgangspunkt og matematiske begreber. Brug af gruppedynamikker til at fremme samarbejdet i matematiske opgaver.

 

Kommentarer

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Bookingen af computere har sat et skår i glæden og lysten til at lave GBL forløb. Flere kollegaer har været irriteret over at jeg har reserveret mange lektioner i pc lokalet. Sådan som forholdene er på vores skole kan ikke flere end to klasser kører GBL samtidigt. I denne tid med ny skolereform og fokus på bevægelse og synlig læring kan man ikke undgå at finde ideer og inspiration i et GBL forløb. Jeg ville ønske, at alle lærere får mulighed og lyst til at arbejde på denne måde.Når to lærere råber “Torchlight styrer!!” henover skolens parkeringsplads, før de tager hjem. Så er det fordi disse lærere oplever og tror på at den undervisning de står med lykkes – eleverne er motiverede og de rykker!. Jeg kan kun varmt anbefale GBL.
Lærer 2
Jeg glæder mig til at komme i gang og er meget spændt på hvordan jeg får koblet matematikken og computerspillene. Fedt fedt fedt 🙂
Lærer 3 (Pædagog)
Lærer 4
Det har været et super spændende forløb at afprøve. Skulle jeg gøre det igen, ville jeg droppe litteraturarbjedet, og simpelthen lave faglige opgaver til computerspillet. Man kan jo både arbejde med personkarakteristik, genreskrivning, fantasy-genretræk og meget andet. Det behøver man ikke en bog til. De skal naturligvis også lære at arbejde med litteratur, men det bliver i et andet forløb.
Lærer 5
Et utroligt spændende og anderledes forløb.
Lærer 6
Jeg synes det har været et spændende forløb og det har været godt at få en hjælpende hånd til at bruge computerspil i undervisningen.Jeg synes stadig at det ville have været helt perfekt, at have brugt selve spillet som genren idet jeg oplevede en “dobbeltkonfekt” ved at bruge en helt anden bog – på den måde fik vi 2 værker, der ikke havde noget med hinanden at gøre.Anbefaling – opfordr lærerne til at lave danskopgaver direkte til spillet.Men alt i alt et herligt ” pust” til eleverne i den daglige undervisning – og meget motiverende. Samtidig et fint skub til os lærere til at springe ud i mere ukendte områder for undervisningen.
Lærer 7
Vi glæder os alle sammen. Voksne som børn! Det har været en fornøjelse. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog muligheden, eleverne har haft en god oplevelse, og det har lærerne også.
Lærer 8
Fedt forløb. God sparring i forhold til at lave den vanskelige kobling mellem et computerspil og matematik. I er gode!

 

 

 

2.  Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2013/14

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

 

Titel Skolen i spil
Skole Columbusskolen
Mål At øge klassestørrelsen til 8 og udvide timetallet til 29, for at normalisere elevernes skolegang, og bringe eleverne tættere på normal-området.
Evalueringsdesign Spørgeskema undersøgelse hos elevernes forældre, og sammenhold af elevernes seneste resultater i nationale tests med tidligere resultater.
Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Vi har i årets løb afgivet 2 af eleverne til normalområdet, og yderligere 2 er begyndt praktikforløb hvor de indgår i udvalgte timer i almindelige klasser på skovbyskolen. Det er i sig selv usædvanligt, at elever fra Columbusskolen ikke visiteres videre til endnu et specialtilbud, og at 2 elever fra samme klasse overgår til normalområdet, og yderligere 2 er på vej er højest usædvanligt.Som en del af slutevalueringen har vi lavet et fokusgruppe interview/fælles refleksion med klassen. Ud af den kom følgende konklusioner:· Skolen i spils-tilgang gør undervisningen “sjovere”. Indimellem føles det ikke engang som undervisning.· Eleverne lærer på en anden måde.

· Eleverne står ofte i situationer hvor de opdager at de kan bruge alle de ting de lærte da de spillede.

· Eleverne lærer tit uden at vide det.

 

Fagligt oplever eleverne at de lærer:

  • Historie
  • Matematik
  • Dansk
  • Engelsk
  • kristendom

 

Personligt oplever de at de lærer:

  • Strategi
  • Samarbejde
  • At tænke stort
  • At bevare roen og styre sit ego
  • At være gode kammerater
  • Medmenneskelighed/at være gode mennesker
  • Iværksætteri
  • Vidensdeling
  • Overblik
  • Nysgerrighed
  • At lære
  • Fællesskab
  • Dygtighed (metode og vedholdenhed)
  • At bidrage til diskussioner
  • Etik og Moral
  • Kreativitet
  • Selvstændighed

 

Udvikling i forhold til seneste evaluering Se næste punkt.
Udvikling i forhold til første evaluering – projektstart. Projektet har nu løbet 2 år, og det betyder at vi har kunnet indsamle 2 komplette sæt nationale test-resultater indenfor dansk/læsning på i alt 6 elever.De to elever vi har sendt videre til den almene skole figurerer desværre ikke længere på vores login til testogprøver.dk. Derfor er de desværre ikke en del af datasættet.Sammenlagt har de 6 elever forbedret deres resultater med 121%

Det betyder også, at 3 ud af 6 elever på 1½ til 2 år er rykket i dansk/ læsning fra de dårligste 20% af en årgang til at være alderssvarende og score middel. En enkelt elev udmærker sig ved at være gået fra under middel til at score i top 20% af sin årgang.

Altså har 4 ud af 6 elever indhentet, eller overhalet deres kammerater fra den almene skole.

 

Da nationale tests jo afvikles hvert andet år, forskudt mellem dansk/læsning og matematik, har vi desværre kun et sæt resultater for matematik, og kan derfor ikke lave en sammenlignende analyse.

 

2 af eleverne er dog sidst de blev testet i matematik placeret som middel for deres årgang, og 2 elever i top 25%

 

Didaktiske erfaringer Selvom året har budt på adskillige udfordringer, særligt i mødestabiliteten hos personalet, har det vist sig ikke at være et problem at rumme 8 elever indenfor strukturen. De 29 lektioner pr. uge var heller ikke noget problem. Eleverne har på intet tidspunkt holdt pauser inden for lektionerne.
Faglig/ kompetencemæssige udvikling Læringsforsøget har betydet, at elever der tidligere blev undervist 40 minutter om dagen, nu bliver undervist 4 klokketimer (240 minutter)
Deltagelse og motivatation De mange og lange perioder hvor teamet ikke har været samlet om klassen lader til at have smittet af på elevernes motivation ifht. skolearbejdet. Deltagelsen har dog ikke fejlet noget.
Inklusionspotentiale Med 8 elever fra skoleårets start, og 2 elever afgivet til klasser i almen-området, og 2 i praktik, vurderer vi at inklusionspotentialet er betragteligt.
Effektiviseringspotentiale Vi har kunnet operere med en større klasse (flere elever)Vi har kunnet undervise længere (flere lektioner)Vi har afgiver flere (end normalt) til almen-miljøet
Forældresamarbejde Vi støttes til stadighed af dedikerede forældre, der i den grad står bag undervisningens udformning og struktur.
Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Ingen
Anvendt software (herunder digitale læremidler) Atomic Bomberman95Warcraft IILemmingsRed Alert 2Age of Empires OnlineReturn to castle wolfenstein: Enemy Territory

Guild Wars 2

Black & White 2

Praktiske udfordringer Teamet har begge på skift været fraværende pga. uddannelse, og orlov, ferie og afvikling af optjent afspadsering.
Fortsættelse af læringsforsøg i 2014/2015 Skolen i spil er frikøbt af den innovative folkeskole til at bistå kommunes øvrige skoler med at implementere hele eller dele af skolen i spils-tilgang.

 

3.  Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2012/13

 

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

 

Titel Skolen i spil
Skole Columbusskolen
Mål Vi forventer at kunne øge elevernes motivation og engagement i skolen, og dermed højne både faglig indlæring, personlig udvikling og trivsel.
Evalueringsdesign Interviews med børn og forældre kombineret med regelmæssig dataindsamling fra forældrene og nationale tests.
Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Elever og forældre blevet interviewet om deres oplevelser med at blive undervist efter vores principper og metoder.Resultaterne af de to gruppeinterviews fremstår her i kondenseret form:Eleverne om dem selv:Der er ro på når vi sidder ved computerne

Jeg kan opføre mig ordentligt

Det der er vigtigt for os bliver taget seriøst

Vi bliver ‘pro’ til at spille

Lærer hurtigere

Bliver bedre til computer

Det er sjovere at have matematik, dansk, og i det hele taget at gå i skole

Det er ikke en mulighed at slås

Kan godt finde på at være med i konkurrencer fordi det er sjovt

Når jeg taber kommer der bandeord ud af min mund, men det er bedre end at kaste med stole

Når noget bliver svært giver jeg ikke så let op. Jeg holder ud, stopper op og reflekterer. Ligesom vi gør når noget mislykkes i spillet.

Gider mere

Lærer hurtigere

Bedre til computere

Bedre til at sige fra

Bedre til at bede om hjælp

Bedre til at tabe og tåle modgang

Bedre til at være sammen på en hyggelig måde

Bedre til at lære fra sig

Mere mod på at prøve nye ting.

 

Forældrene om deres børn:

De er blevet meget gladere

De ”rykker” fagligt

Deres nysgerrighed er væsentligt skærpet

De er mere videbegærlige

De har fået mere overskud

De er blevet mere hjælpsomme

De har meget nemmere ved at klare forhindringer/udfordringer

De har lettere ved at se deres egen andel i konflikter

De har fået nemmere ved at planlægge og organisere opgaver

De har fået nedsat deres følsomhed overfor nederlag

De er blevet bedre til at reflektere over fejltrin og revidere deres strategier

De er svære at holde hjemme fra skole hvis de f.eks. er syge eller har andre aftaler

 

Forældrene har givet udtryk for følgende bekymringer og ønsker:

 

Det kan være svært at følge med i hvad børnene laver og lærer da de ikke har lektier eller grundbøger med hjem. Desuden kan det nogle gange virke uigennemskueligt præcist hvad børnene lærer når de spiller.

 

Det ville være ønskeligt, at børnene var mere fysisk aktive i skoletiden. Nu hvor børnene kan sidde stille og koncentrere sig i længere tid er de mindre fysisk aktive i skolen og har større behov for fysisk udfoldelse når skoledagen er slut.

 

Skolen i spils principper og metoder bør udbredes. Både lokalt og nationalt.

 

Hvordan vil eleverne klare sig når projektet er slut, eller de bliver nødt til at overgå til mere almindelige undervisningsformer?

 

Der blev både talt om ”forvandlede” børn, og ”forvandlet” familieliv.

En forælder bemærker at hun ikke har fået regninger på ødelagte genstande siden projektet startede.

 

Endelig vil jeg lige afslutte med et par af de kommentarer forældrene har skrevet i kommentar-feltet når de har svaret på spørgeskemaer:

 

Mor til Christian:

”Han er mere i balance med sig selv, end sidst vi svarede på skemaet.

Motivationen er også højere her hjemme for at skulle læse. Han er begyndt at kunne se ideen idet, og at man rent faktisk kan bruge det til noget.”

 

Mor til Mark:

”Det er det bedste der er sket for min søn nogensinde! Projektet er ikke bare professionelt opsat og gennemtænkt, det er også meget engageret voksne som har fået det tingene at lykkes udover forventning. Tak Tore og Stine!!”

 

Mor til Marc (ny elev i GBL pr. 1/1 2013):

”Vi kan mærke stor forandring til det gode side efter han er begyndt hos jer, vores meget få konflikter bliver løst hurtig og næsten smertefrit, hans trivsel er blevet meget bedre og alle kan mærke en markant forskel på før jul og nu. ;-)”

 

Udvikling i forhold til seneste evaluering Vi kan se at de 4 oprindelige elevers resultater (forældrenes besvarelser af spørgeskemaer) er dalet en lille smule fra midtvejsevalueringen til slut-evalueringen. Dette kan sandsynligvis tilskrives 2 forhold; At der er kommet 2 børn flere i klassen (6 i stedet for 4), og at Stine har været sygemeldt siden påsken.
Udvikling i forhold til første evaluering – projektstart. Vi har et fuldt sæt besvarelser fra 5 ud af 6 forældrepar/værger hvor de vurderer deres børns standpunkt/evner/formåen hjemme og i skolen på en skala fra 1 til 10. Hvis vi sammenligner 0-punkts evalueringen med slutevalueringen ser vi følgende fremgang i procent, i hjemmet (gennemsnit, afrundet til 1 decimal):

Trivsel 17,6 %
Motivation 35,5 %
Engagement 13,9 %
Tålmodighed 30,8 %
Koncentration 19,4 %
Indlæring 2,7 %
Planlægning 60 %
Følsomhed overfor nederlag 7,1 %
Nysgerrighed 16,2 %
Fokus 20,7 %

 

Og i skolen (gennemsnit, afrundet til 1 decimal):

Trivsel 51,9 %
Motivation 90,9 %
Engagement 80 %
Tålmodighed 111 %
Koncentration 77,3 %
Indlæring 53,8 %
Planlægning 120 %
Følsomhed overfor nederlag 52,4 %
Nysgerrighed 83,3 %
Fokus 81 %

 

Se diagrammer sidst i dokumentet

 

Didaktiske erfaringer Arbejdet med gamification, GBL og anvendelsesorienterede fagkombinerede temaforløb har efter vores opfattelse været en succes.Det lader dog til at de børn med stabile hjemmeforhold og diagnosticeret ADHD har fået større udbytte af metoden end de udiagnosticerede børn hvis primære udfordring er komplicerede familieforhold.Vi har oplevet, at vikarer med stor spil-erfaring, forståelse for spil, og generel spil-dannelse, har haft langt lettere ved at indgå i rammerne og anvende dem til at motivere og engagere børnene, end vikarer uden. Vi antager derfor at ovennævnte kompetencer i nogen grad er en forudsætning, eller i hvert fald en markant fordel, hvis metoden skal tages i brug på andre institutioner.
Faglig/ kompetencemæssige udvikling Vi har været noget udfordret i indsamling af data gennem de nationale tests. Bl.a. har vi elever der ikke tidligere er blevet testet i de fag de i indeværende skoleår er blevet testet i, og vi har elever, der har været indskrevet på et forkert klassetrin, og først er blevet flyttet til det korrekte efter endt test.Vores vurdering er, kombineret med forældrenes tilbagemeldinger om styrket fagligt standpunkt, dog at eleverne har oplevet massiv fremgang, også rent fagligt.
Deltagelse og motivation Vores elever kan nu arbejde koncentreret i op til 180 minutter ad gangen (almindeligvis 90 minutter da det passer med pauseskemaet), mod 15-20 minutter inden projektets start. Desuden har forældrene problemer med at få børnene til at blive hjemme når de er syge eller har andre aftaler.
Inklusionspotentiale Uvist. Men da vores elever i disse rammer kan undervises i 2×45 minutter uden pauser som på en ordinær skole, synes vi det kunne være interessant at forsøge at danne en inkluderende GBL-klasse bestående af en helt ”almindelig” dansk skoleklasse, og 3-4 af de elever som normalt visiteres til skoler som Columbusskolen. Klassen skulle så undervises efter vores principper og metode, og forhåbentligt vil alle kunne rummes og udfordres personligt og fagligt.
Effektiviseringspotentiale Det har vist sig at vores metode har muliggjort at klasserummet effektivt kan styres af to undervisere til 6 elever. På Columbusskolen er normeringen normalt 3 undervisere til 6 elever.På den anden side har vi brugt så meget af vores fritid på projektet, at vi snildt har brugt den ”sparede” stilling alene i forberedelsestid.Ifht. til den faglige indlæring har vi oplevet en voldsom effektivisering af elevernes udbytte.
Forældresamarbejde Forældrene er i takt med at de har kunnet se deres børns trivsel og motivation for skolen stige været stadig mere positive, imødekommende og engagerede.Tirsdag d. 30. april var alle forældre på Columbusskolen inviteret til fælles forældremøde. Det blev aflyst da der, bortset fra et par enkelte undtagelser, kun var tilmeldte forældre fra GBL-klassen.
Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Ingen
Anvendt software (herunder digitale læremidler) Tiberian SunStarcraft IIRobot Arena 2Torchlight IIThe Lord of the Rings OnlineGoogle apps for education

CD-ORD

 

Praktiske udfordringer Samarbejdet med IT-afdelingen har været besværlig. Vi ønsker for næste års projekter, at der ikke kun sættes midler af til innovation i undervisningen, men også midler til IT-afdelingen, så de får mulighed for at imødekomme de særlige krav og ønsker de enkelte læringsforsøg måtte have.
Fortsættelse af læringsforsøg i 2013/2014 Baseret på dette skoleårs resultater ønsker både vi og ledelsen på Columbusskolen, ikke bare at fortsætte, men i den grad at udvide.

 [:da]Skolen i spils erfaringer

august 2012 – december 2014

Af: Stine Melgaard Lassen & Tore Neergaard Kjellow

Dette er en opsummering af Skolen i spils egne erfaringer og data-indsamling, og består af 3 dele organiseret i omvendt kronologisk rækkefølge, således at de nyeste erfaringer fra vores afprøvning af metoden i almen-området står først.

Indhold

  1. Erfaringer fra almenområdet, august-december 2014. 1
  2. Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2013/14. 9
  3. Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2012/13. 16

 

1.  Erfaringer fra almenområdet, august-december 2014

I første halvdel af skoleåret 2014-2015, har Skolenispil sat 9 klasser i Skanderborg kommune i gang med undervisningsforløb baseret på skolenispil-metoden. I denne proces har vi primært brugt vores tid sammen med klassernes lærere, og vores egne erfaringer handler derfor mest om lærernes reaktioner på metoden. Lærerne selv er blevet bedt om, at udfylde spørgeskemaer før forløbene, hvor de skulle redegøre for deres forventninger, og efter forløbene, hvor de skulle give en afsluttende evaluering.

Vores foreløbige erfaring med at udbrede metoden til lærere i almen-området har vi valgt at dele op i styrker og udfordringer.

Styrker

  • Lærerne bliver skarpere på at få struktureret deres undervisning
  • De bliver mere opmærksomme på elevernes progression
  • De bliver mere opmærksomme på at ”se” alle eleverne hver dag
  • Deres ”hemmelige” dagsordener for hhv. det faglige og sociale i klassen bliver synlige
  • Vi oplever at både lærere og elever bliver gladere

Udfordringer

  • Det er svært for rigtigt mange lærere at koble det faglige indhold til spillene. De bruger meget energi på det, og nogle lærere har helt givet op over for netop den opgave. I de situationer har vi lavet Portalopgaverne for lærerne og gennemgået dem med eleverne.
  • På mange skoler har de ikke det nødvendige IT-udstyr, eller kompetencerne til at få spillene installeret og konfigurerede selv. Vi har brugt meget tid som IT-teknikere for at få skolerne i gang.
  • Mange skolers netværk er meget lukkede og det sætter begrænsninger for hvilke spil vi har kunnet anvende i forløbene.
  • Flere af lærerne har kun haft tid og overskud til at sætte sig ind i den praktiske og strukturelle del af metoden, og nogle har ikke fået udfyldt de spørgeskemaer de forpligtede sig på da de bad om forløbet.
  • Flere lærere har efter endt forløb siddet med en oplevelse af, at nu har de fået styr på det praktiske og strukturelle i metoden, men at de ønsker sig at få en dybere forståelse for hvilke mekanismer og dynamikker der er på spil, så de selv bliver bedre i stand til at arbejde videre og udvikle på metoden. Det har vi ikke haft tid til i indeværende projekt. Vi mener dog at denne dybere forståelse er essentiel for effektiv forankring.

På de følgende sider er lærernes spørgeskemabesvarelser sat op således at hver lærers forventninger står overfor samme lærers afsluttende evaluering. Vi har kun medtaget besvarelser fra lærere der har udfyldt det afsluttende spørgeskema. Vi har således udeladt 3 lærere der kun har udfyldt forventnings-delen. Vi mangler helt besvarelser fra 8 lærere.

Forberedelse

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b skal igennem et forløb i læsning og genrekendskab. Flere i klassen har haft perioder med “læsetræthed”. For at tilrettelægge et romanlæsningsforløb som bidrager til motivation og lærelyst hos eleverne har jeg valgt at arbejde med romanen gennem et GBL forløb. Spørgsmålet er nu, kan spillebaseret læring anvendes til at øge motivationen hos “læsetrætte” elever og give dem en åbenhed overfor den læring vi skal i gang med. Indholdsmæssigt er det vigtigt, at eleverne får en forståelse for fantasygenren. De skal lære at kunne analysere en teksts opbygning og blive i stand til at drage paralleller mellem flere tekster. Vi skal læse romanen “den sorte safir” af Cecilie Eken og spille computerspillet “Torchlight2”. Allerede inden vi er gået i gang kan jeg mærke, at klassens motivation er høj. Jeg har en stor forventning om at forløbet vil kunne danne rammen om elevernes lærelyst, synliglæring og solidt danskfagligt indhold. Efter at have arbejdet med GBL forløbet i min klasse er jeg blevet skarpere i min vurdering af hvad eleverne “kan nå” og hvilke opgavetyper der egner sig til undervisningen. Det, at jeg udarbejder en opgaveoversigt før jeg starter forløbet op, giver et bedre overblik og hjælper mig til at effektivisere min søgen efter div. undervisningsmaterialer.
Lærer 2
Jeg er meget struktureret i min matematikundervisning, hvor eleverne arbejder ud fra arbejdssedler med faglige emner.
Jeg glæder mig til at sætte min struktur ind i en motiverende ramme.
Der bliver brugt en del tid og energi på udformningen af forløbenes portalopgaver. Det kræver stort overblik i forhold til spillet og det at koble det matematikken og spillets elementer.
Lærer 3 (Pædagog)
Jeg forventer at børnene får noget “fælles tredie” at snakke om, og være sammen om, så det kan være med til at forbedre det sociale i årgangen. Det tog lang tid at installere på alle computerne (22), men det gik forholdsvis problemfrit.
Lærer 4
Jeg har en klasse, der ville have godt af at træne samarbejde. Min forventning er derfor, at spilbaseret undervisning kan bringe en ny vinkel til samarbejdstræning, som eleverne ikke har prøvet før. I fritiden har de sikkert mange spilerfaringer, men det bliver spændende at koble det sammen med fagfaglig undervisning. Klassens tre fokuspunkter (ro, fokus og klar) øver vi stadig, men stregsystemet har ændret de voksnes negative bemærkninger (“Vær nu stille. Sæt jer nu ned”) til positive kommentarer til eleverne. Det virker helt vildt godt at fremhæve, når et barn er undervisningsparat i stedet for at bede om ro eller en anden negativ kommentar.
Lærer 5
“Jeg er lidt snottet.”Håber på en god forbindelse faget matematik. Jeg har fået inspiration til at opstille mål på andre måder.
Lærer 6
Forstår nok ikke helt forventningen til dette felt.
Måske bliver det besvaret nedenfor.
Lærer 7
Jeg forventer, at få en ny læringsramme for undervisningen, som jeg kan kan benytte, når det giver mening for undervisningen, men som jeg ligeledes kan glide ud af, når det ikke er meningsfyldt. Som lærer har det været rart at få et redskab, som gør ens forberedelse så overskuelig.
Det var lidt voldsomt i begyndelsen med alle de nye begreber og systemer, men det er blevet en dejlig hjælp i forhold til at forberede et kortere eller længere undervisningsforløb!
Lærer 8
En enkelt elev måtte flyttes et niveau ned i sværhedsgrad. Jeg fandt også ud af, at de forskellige opgavepunkter var lidt for omfattende i forhold til, at eleverne gerne skulle flytte sig lidt hurtigere op af procent-baren.

 

Sociale dynamikker

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b er en klasse der har et øget fokus på fællesskabets betydning for læring. Vi arbejder løbende på at skabe en klassedynamik, hvor de sociale spilleregler overholdes og alle føler sig som en del af fællesskabet. I forløbets opstart, arbejder klassen med en forbedring af omgangstonen. Sproget er ofte hårdt, eleverne imellem. Mange skyder om sig med “grimme ord” og det har en negativ effekt på klassens trivsel generelt. Jeg håber, at GBL forløbet kan øge fokus på denne problematik.I 4.b er det en udfordring, at få eleverne ikke respekterer talerækken i klassen. Mange kommer med små kommentarer på upassende tidspunkter. Jeg håber at GBLs positive belønningssystem kan medvirke til at elevernes adfærd på dette punkt ændres.Sidst, er der flere elever i klassen, der påtager sig lederrollen. Men ikke alle evner at administrere det “at være leder” på en konstruktiv måde. Jeg har en forventning om at spillet kan danne en ramme om denne vigtige debat “hvad er en god leder?”. Jeg håber, at vi vil kunne tage spørgsmålet op i en spillemæssig kontekst og derved undgå at det bliver personrelateret. Samtidig håber jeg, at de, som normalt ikke står forrest i køen for at lede en gruppe, får gjort sig nogle positive erfaringer med lederrollen. Det er min overbevisning at “Torchlight2” vil kunne danne rammen herom. Der er blevet sat mere fokus på elevens læring. Det, at eleven “rykker sig fagligt” er tydeligt for både eleven selv og hans/hendes klassekammerater. Det motiverer eleverne at se, at det betaler sig at lave de udstukne opgaver og dertilhørende lektier mv. Elever, som før ikke gjorde væsen af sig, som sjældent læste højt, aldrig stillede tale på klassen, gjorde det ved GBL, fordi de kunne se en mening i den efterfølgende belønning. Mange elever overrasker positivt og det har en smittende effekt på hele klassens elever. Alle vil gøre sig umage og nå sit mål.
Lærer 2
Det kan tider være svært for eleverne i 6.b at arbejde sammen i grupper. Der er mange elever som gerne vil bestemme, og det giver udfordringer. I starten var der næsten udelukkende god stemning, når vi skulle spille spillet, men hen ad vejen opstod der frustrationer i grupperne. Det er tydeligt, at eleverne hele tiden skal have et tydeligt mål for spilsessionen – ellers risikerer de at blive noget uvenner.
Lærer 3 (Pædagog)
Jeg forventer at børnene bliver bedre til at indgå i gruppearbejde, i det at de igennem spillet får trænet forskellige roller når man indgår i et samarbejde. Børnene spiller Torchlight i klubben også, og dette medvirker også til flere relationsdannelser med andre børn fra andre årgange også, som også fandt det spændende.
Lærer 4
Der er en tydelig rollefordeling i klassehierarkiet, og eleverne har klare forventninger til hinanden, så det er svært at “bryde” ud af sin rolle, hvis man ønsker at positionere sig anderledes. Drenge og piger leger mere på tværs, og der er færre konflikter i frikvartererne.
Lærer 5
Håber at det vil styrke samarbejdet i klassen. Børnene har fået skabt nye relationer på tværs i klassen
Lærer 6
Det er interessant at observere hvad der sker i elevernes indbyrdes positioneringer – bevidste som ubevidste – når de skal arbejde i en gruppekonstellation på denne måde. De fandt ud af hvor afhængige de var af hinanden og deres individuelle special-funktioner ( forcer). Den indbyrdes afhængighed kom meget hurtigt til udtryk – og mere konsekvent, end i mere almindeligt skolegruppearbejde.
Det var interessant at se hvem der kunne tage ansvaret i gruppen og hvem der blev mere forvirrede. Det blev meget synligt.
Lærer 7
Pigegruppen er stærk og lige nu er der ro på. De har ikke så mange konflikter og de er meget fokuseret på undervisningen og på at dygtiggøre sig. de går til alle opgaver med den sammen iver.Drengegruppen er mere præget af uro. Enkelte af drengene er meget selektive i forhold til, hvad undervisning de finder relevant, andre er meget fokusret, og på samme måde som pigerne går de til alle opgave med iver.
Der foregår drillerier, som ikke er synlige for de voksne, og som ikke kan snakkes væk.
Jeg håber, at de drenge, som har det svært, vil blive engageret og finde mening igennem dette forløb.
I forløbet, så man nogle arbejdsrelationer, som man ikke har set før.
Eleverne har været meget gode til at hjælpe hinanden inde i spillet og der har også været situationer, hvor de relationer har været gældende irl.
Lærer 8
Jeg har set nogle rigtig positive ændringer i forhold til, hvem der kan arbejde godt sammen med hvem. Elever som ikke tidligere har fungeret i et samarbejde fandt ud af, hvor vigtigt det er, at alle deltager.

 

 

Elevernes faglighed

Forventninger Evaluering
Lærer 1
4.b er en stor klasse og elevernes faglighed kan inddeles i 3-4 niveauer. Det er min forventning at GBL vil tilgodese en differentieret undervisning så eleverne får udfordringer der er tilpasset deres niveau. GBL forløbet har medvirket til at eleverne har fået en skærpet opmærksomhed omkring egen læring. Rammen med belønning og progressbaren, skal holdes op imod målene for forløbet. Tilsammen motiverer disse eleverne til at tage ansvar for egen læring. I slutningen af forløbet oplevede jeg, at de elever, der “haltede lidt bagud” genfandt energi ved at se deres klassekammerater nærme sig målstregen på de 100%
Lærer 2
Elevernes faglige niveau svinger en del i 6.b, men jeg håber at kunne hæve niveauet for nogle af eleverne. Eleverne har arbejdet bedre og mere koncentreret med det matematiske emne, da gamificationdelen er med til at motivere dem rigtig meget.
Lærer 3 (Pædagog)
Det har jeg ikke nogen holdning til. Det ved jeg ikke, da jeg er klassepædagog, og koncentrerer mig mere om det sociale og ikke det faglige.
Lærer 4
Klassen er ganske almindelig. 21 elever. Der er et barn med diagnosen ADHD. Der er stille børn, larmende børn. Bogligt stærke samt svage børn. En ganske gennemsnitlig klasse. Progress-baren gav et godt og synligt overblik for både elever og lærere over den enkeltes læring/arbejdsindsats. Det er helt sikkert noget, jeg også vil bruge i kommende forløb.Det var overskueligt/sjovt for dem at lave en personkarakteristik over deres character fra spillet. Det havde været noget andet at skulle “skygge” en person i en bog, og skrive alt ned med sidehenvisninger. Vi kan fremover koble personkarakteristik sammen med Torchlight, og så ved de, hvordan den skal laves. De havde selv lavet deres character, og derfor var der større ejerskab i karakteristikken.
Lærer 5
Håber at børnene kan se faglighed som en sammenhæng med spillet. Børnene har været meget motiveret for at nå de faglige mål, idet de opfattede målene som en del af spillet.
Lærer 6
Lysten til at spille computerspillet var en stor drivkraft for arbejdet
Den rent danskfaglige faglighed ville have været højere eller mere meningsgivende hvis alle opgaver var direkte forbundet med computerspillet.
Lærer 7
Eleverne i 5.a er generelt meget dygtige fagligt.
Jeg håber, at alle elever vil opleve at de bliver mere dygtige på de områder, vi kommer til at arbejde med.
De var dygtige før, og de er stadig dygtige.
Nogle elever har vist en meget stor spilleviden, den har de og klassen haft stor glæde af i forløbet.
Lærer 8
Langt de fleste elever har fået en forståelse for, hvad en brøkdel af – ikke bare som matematisk begreb, men som noget, man bruger i hverdagen.

 

Elevernes refleksion over egen læring

Forventninger Evaluering
Lærer 1
vi arbejder løbende på at udvikle en rød tråd i undervisningen, hvor det er synligt for den enkelte elev hvad vi arbejder med og hvor vi er på vej hen. Klassen arbejder allerede med synlig læring, men jeg håber at GBL forløbet kan komme med nye vinkler og forbedringer til de tiltag vi allerede har lavet i klassen Det har tydeligt værdi, at eleven gennemfører et danskfagligt forløb, når det er opbygget som GBL. Det har jeg ikke oplevet på samme måde før. Det er stolte elever, der står og ser på sit læringsdiplom, når forløbet er afsluttet. Det er også elever, der har lyst til at tage hul på den næste udfordring og som forestiller sig, hvor det næste diplom skal hænge. Flere er sågar bekymrede for om klassen har vægplads nok til alle de diplomer de måtte få fremmod sommerferien.
Lærer 2
Eleverne har ikke været så vante til at reflektere over egen læring, så det bliver spændende at udfordre dem på dette område. Eleverne er blevet mere bevidste om, hvorfor vi gør det vi gør, og de er blevet mere bevidste om, hvad de skal lære og hvad vi skal kigge efter for at se om, de har lært det.
Lærer 3 (Pædagog)
Da det bliver meget tydeligt, hvor langt eleverne er i deres læring, tror jeg, at de bliver bedre til at reflektere over deres egen læring, og hvad de har brug for at træne. Synes at børnene er blevet meget mere bevidste om deres egen læring, da progressbarerne, har gjort det tydeligt for dem.
Lærer 4
De er gode til at reflektere, men vi har naturligvis ikke gjort det ret meget sammen med dem, da forløbet lige er startet. Klassen har været god til at italesætte deres Evalueringr med at være leder i de forskellige spil-grupper.
Lærer 5
Håber at børnene bliver bedre til at spørge sig selv om de har opfyldt målene. Børnene synes at det er sjovt at lære på denne her måde
Lærer 6
Eleverne har været rigtig gode til reflektion. De har især været gode til at reflektere over arbejdet og fællesskabet i gruppen.
De har også udtrykt stor glæde ved progressionsbaren, der har været med til at fastholde dem i på deres opgavevej.
Lærer 7
Eleverne er ofte meget dygtige til at reflektere over deres egen læring. For nogen kan det være vanskeligt at tage ansvar og det er ikke alle som har særlig store ambitioner for dem selv.
Det er fint nok, er en sætning, jeg hører tit.
jeg ville ønske, at de, når de nu er så dygtige, også vil stræbe efter at sætte baren højt!
De har været meget bevidste om deres egen læring, både på det konkrete plan, hvor de fx har øvet sig i at tegne og lave sætningsanalyse, men også på det mere abstrakte plan, hvor de har tænkt over ting som samarbejde og overblik.
Lærer 8
Her er det især i forhold til rollerne i samarbejdet, jeg har oplevet en refleksion. Hvad betyder det, når én melder sig ud? Hvad betyder det, at man kommunikerer med hinanden? Osv.

 

 

Afvikling af undervisning

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Jeg forventer at afviklingen af undervisning vil forløbe som hid til, måske vil pointsystemerne (som er nyt) virke udfordrer for mig, som lærer. I det hele taget er der meget nyt, som jeg skal forholde sig til og have styr på. Jeg ser på det som en spændende udfordring. Jeg er spændt på om stregsystemet bliver for stor en mundfuld og pointudregninger for hver dag. Kan lade sig gøre med en så stor klasse som 4.b er? Det, at jeg udarbejder en niveauopdelt arbejdsplan før forløbet går igang, har hjulpet mig med at effektivisere min undervisning. Jeg har hele tiden fokus på det væsentligste og laver sjældent om på det planlagte. Det gør mig skarp ifht hvor vi er på vej hen. Samtidig er det tydeligt for eleverne, hvad jeg forventer af dem og hvad de skal nå før de er færdige. Spørgsmål som “hvornår er vi færdige?” eller “hvad skal vi idag?” har de lært selv at svare på. De kan se på deres opgaveoversigt på mappen og på progressbaren i klassen. På den måde bliver de også selv gjort ansvarlige for at nå deres mål.
Lærer 2
Jeg håber, at eleverne gennem motivation kan arbejde mere effektivt i undervisningen, da de gerne vil opnå de opstillede læringsmål. Der er ingen tvivl om, at eleverne er meget motiverede, og de arbejder mere målrettet og nyder at blive belønnet for deres indsats.
Lærer 3 (Pædagog)
I kraft af at jeg ikke er lærer, har jeg svært ved at svare på det. Børnene har nærmest vidst hvad de skulle, inden man som underviser, fortæller dem det. (Pga. progressbarerne).
Lærer 4
Jeg forstår ikke spørgsmålet. Det var nyt – og derfor lidt svært for klassen – selv at skulle vælge imellem de forskellige faglige opgaver. Nogle var gode og hurtige til at flytte op ad progress-baren. Andre skal lige trænes noget mere i at tage ansvar i sådan en proces. Vi prøver samme opbygning i næste forløb.
Lærer 5
.? Børnene har været meget OB’s på at være fokuserede og klare til undervisning.
Lærer 6
Jeg vil helt sikkert benytte progressionsbaren og tjeklisten med opgaver i andre forløb.Jeg vil også bruge credit-systemet igen. Det har virket overraskende godt og brugbart på mange elever.Jeg kunne godt tænke mig at bruge computerspil i undervisningen igen, men denne gang helt sikkert med spillet/spillene som genre og “hovedværk”
Lærer 7
Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare til dette! Det er svært at sige, da jeg ikke var så meget med i undervisningen, men eleverne har nok gået mere ivrigt til papirsopgaverne, da de kunne se, hvor langt de var nået i forløbet pga. progress baren.
Lærer 8
..

 

 

 

Fremadrettet

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Hele rammen omkring GBL forløbet med den synlige læring vil jeg fremadrettet bygge alle mine danskfaglige forløb op omkring. Jeg vil fra tid til anden også inddrage spil i min undervisning. Jeg har lært utroligt meget af dette GBL forløb og Tore og Stine har inspireret mig til at gå “all in” på den synlige læring. Jeg følte mig klædt godt på og har fået blod på tanden til selv at udvikle på de rammer jeg fik vha. GBL forløbet. Pt. arbejder jeg med udviklingen af et evalueringsværktøj som også tilgodeser bevægelsesdelen. Det havde jeg ikke fundet på uden GBL forløbet. Jeg er virkelig begejstret.
Lærer 2
Det hele – er brugt i næste forløb
Lærer 3 (Pædagog)
Selve det sociale aspekt, med hvordan det kan skabe endnu flere sociale relationer på kryds af årgange, og dermed mere liv i klubdelen. Det vil jeg tænke i i fremtiden, hvordan spildelen kan medvirke til at påvirke positivt.
Lærer 4
Progress-baren, skal helt sikkert bruges igen, da den giver et meget tydeligt billede af progressionen. Det har eleverne været vildt glade for.Mainquest- og sidequest-opbygningen vil jeg også bruge i kommende forløb. Det træner elevernes ansvar for egen læring, da vi kan reflektere over, hvorfor nogle er på 25% og andre på 75%.
Lærer 5
Jeg kunne sagtens finde på at bruge spillet som motivation over en periode en anden gang.
Lærer 6
Se ovenfor.[Jeg vil helt sikkert benytte progressionsbaren og tjeklisten med opgaver i andre forløb.Jeg vil også bruge credit-systemet igen. Det har virket overraskende godt og brugbart på mange elever.Jeg kunne godt tænke mig at bruge computerspil i undervisningen igen, men denne gang helt sikkert med spillet/spillene som genre og “hovedværk”]
Lærer 7
Progress baren – fordi den giver både elever og lærer et super overblik over hele forløbet.
Streg-belønningssystemet – fordi det er vigtigt at holde fokus på det som fungerer og som man gerne vil have mere af.
Vi vil også spille igen, når det giver mening at trække spillet ind i klassen.
Lærer 8
Koblingen mellem et fælles, motiverende udgangspunkt og matematiske begreber. Brug af gruppedynamikker til at fremme samarbejdet i matematiske opgaver.

 

Kommentarer

Forventninger Evaluering
Lærer 1
Bookingen af computere har sat et skår i glæden og lysten til at lave GBL forløb. Flere kollegaer har været irriteret over at jeg har reserveret mange lektioner i pc lokalet. Sådan som forholdene er på vores skole kan ikke flere end to klasser kører GBL samtidigt. I denne tid med ny skolereform og fokus på bevægelse og synlig læring kan man ikke undgå at finde ideer og inspiration i et GBL forløb. Jeg ville ønske, at alle lærere får mulighed og lyst til at arbejde på denne måde.Når to lærere råber “Torchlight styrer!!” henover skolens parkeringsplads, før de tager hjem. Så er det fordi disse lærere oplever og tror på at den undervisning de står med lykkes – eleverne er motiverede og de rykker!. Jeg kan kun varmt anbefale GBL.
Lærer 2
Jeg glæder mig til at komme i gang og er meget spændt på hvordan jeg får koblet matematikken og computerspillene. Fedt fedt fedt 🙂
Lærer 3 (Pædagog)
Lærer 4
Det har været et super spændende forløb at afprøve. Skulle jeg gøre det igen, ville jeg droppe litteraturarbjedet, og simpelthen lave faglige opgaver til computerspillet. Man kan jo både arbejde med personkarakteristik, genreskrivning, fantasy-genretræk og meget andet. Det behøver man ikke en bog til. De skal naturligvis også lære at arbejde med litteratur, men det bliver i et andet forløb.
Lærer 5
Et utroligt spændende og anderledes forløb.
Lærer 6
Jeg synes det har været et spændende forløb og det har været godt at få en hjælpende hånd til at bruge computerspil i undervisningen.Jeg synes stadig at det ville have været helt perfekt, at have brugt selve spillet som genren idet jeg oplevede en “dobbeltkonfekt” ved at bruge en helt anden bog – på den måde fik vi 2 værker, der ikke havde noget med hinanden at gøre.Anbefaling – opfordr lærerne til at lave danskopgaver direkte til spillet.Men alt i alt et herligt ” pust” til eleverne i den daglige undervisning – og meget motiverende. Samtidig et fint skub til os lærere til at springe ud i mere ukendte områder for undervisningen.
Lærer 7
Vi glæder os alle sammen. Voksne som børn! Det har været en fornøjelse. Jeg er rigtig glad for, at jeg tog muligheden, eleverne har haft en god oplevelse, og det har lærerne også.
Lærer 8
Fedt forløb. God sparring i forhold til at lave den vanskelige kobling mellem et computerspil og matematik. I er gode!

 

 

 

2.  Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2013/14

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

 

Titel Skolen i spil
Skole Columbusskolen
Mål At øge klassestørrelsen til 8 og udvide timetallet til 29, for at normalisere elevernes skolegang, og bringe eleverne tættere på normal-området.
Evalueringsdesign Spørgeskema undersøgelse hos elevernes forældre, og sammenhold af elevernes seneste resultater i nationale tests med tidligere resultater.
Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Vi har i årets løb afgivet 2 af eleverne til normalområdet, og yderligere 2 er begyndt praktikforløb hvor de indgår i udvalgte timer i almindelige klasser på skovbyskolen. Det er i sig selv usædvanligt, at elever fra Columbusskolen ikke visiteres videre til endnu et specialtilbud, og at 2 elever fra samme klasse overgår til normalområdet, og yderligere 2 er på vej er højest usædvanligt.Som en del af slutevalueringen har vi lavet et fokusgruppe interview/fælles refleksion med klassen. Ud af den kom følgende konklusioner:· Skolen i spils-tilgang gør undervisningen “sjovere”. Indimellem føles det ikke engang som undervisning.· Eleverne lærer på en anden måde.

· Eleverne står ofte i situationer hvor de opdager at de kan bruge alle de ting de lærte da de spillede.

· Eleverne lærer tit uden at vide det.

 

Fagligt oplever eleverne at de lærer:

  • Historie
  • Matematik
  • Dansk
  • Engelsk
  • kristendom

 

Personligt oplever de at de lærer:

  • Strategi
  • Samarbejde
  • At tænke stort
  • At bevare roen og styre sit ego
  • At være gode kammerater
  • Medmenneskelighed/at være gode mennesker
  • Iværksætteri
  • Vidensdeling
  • Overblik
  • Nysgerrighed
  • At lære
  • Fællesskab
  • Dygtighed (metode og vedholdenhed)
  • At bidrage til diskussioner
  • Etik og Moral
  • Kreativitet
  • Selvstændighed

 

Udvikling i forhold til seneste evaluering Se næste punkt.
Udvikling i forhold til første evaluering – projektstart. Projektet har nu løbet 2 år, og det betyder at vi har kunnet indsamle 2 komplette sæt nationale test-resultater indenfor dansk/læsning på i alt 6 elever.De to elever vi har sendt videre til den almene skole figurerer desværre ikke længere på vores login til testogprøver.dk. Derfor er de desværre ikke en del af datasættet.Sammenlagt har de 6 elever forbedret deres resultater med 121%

Det betyder også, at 3 ud af 6 elever på 1½ til 2 år er rykket i dansk/ læsning fra de dårligste 20% af en årgang til at være alderssvarende og score middel. En enkelt elev udmærker sig ved at være gået fra under middel til at score i top 20% af sin årgang.

Altså har 4 ud af 6 elever indhentet, eller overhalet deres kammerater fra den almene skole.

 

Da nationale tests jo afvikles hvert andet år, forskudt mellem dansk/læsning og matematik, har vi desværre kun et sæt resultater for matematik, og kan derfor ikke lave en sammenlignende analyse.

 

2 af eleverne er dog sidst de blev testet i matematik placeret som middel for deres årgang, og 2 elever i top 25%

 

Didaktiske erfaringer Selvom året har budt på adskillige udfordringer, særligt i mødestabiliteten hos personalet, har det vist sig ikke at være et problem at rumme 8 elever indenfor strukturen. De 29 lektioner pr. uge var heller ikke noget problem. Eleverne har på intet tidspunkt holdt pauser inden for lektionerne.
Faglig/ kompetencemæssige udvikling Læringsforsøget har betydet, at elever der tidligere blev undervist 40 minutter om dagen, nu bliver undervist 4 klokketimer (240 minutter)
Deltagelse og motivatation De mange og lange perioder hvor teamet ikke har været samlet om klassen lader til at have smittet af på elevernes motivation ifht. skolearbejdet. Deltagelsen har dog ikke fejlet noget.
Inklusionspotentiale Med 8 elever fra skoleårets start, og 2 elever afgivet til klasser i almen-området, og 2 i praktik, vurderer vi at inklusionspotentialet er betragteligt.
Effektiviseringspotentiale Vi har kunnet operere med en større klasse (flere elever)Vi har kunnet undervise længere (flere lektioner)Vi har afgiver flere (end normalt) til almen-miljøet
Forældresamarbejde Vi støttes til stadighed af dedikerede forældre, der i den grad står bag undervisningens udformning og struktur.
Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Ingen
Anvendt software (herunder digitale læremidler) Atomic Bomberman95Warcraft IILemmingsRed Alert 2Age of Empires OnlineReturn to castle wolfenstein: Enemy Territory

Guild Wars 2

Black & White 2

Praktiske udfordringer Teamet har begge på skift været fraværende pga. uddannelse, og orlov, ferie og afvikling af optjent afspadsering.
Fortsættelse af læringsforsøg i 2014/2015 Skolen i spil er frikøbt af den innovative folkeskole til at bistå kommunes øvrige skoler med at implementere hele eller dele af skolen i spils-tilgang.

 

3.  Erfaringer fra specialområdet, skoleåret 2012/13

 

Slutevaluering læringsforsøg 2012/2013

 

Titel Skolen i spil
Skole Columbusskolen
Mål Vi forventer at kunne øge elevernes motivation og engagement i skolen, og dermed højne både faglig indlæring, personlig udvikling og trivsel.
Evalueringsdesign Interviews med børn og forældre kombineret med regelmæssig dataindsamling fra forældrene og nationale tests.
Resultat af slutevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Elever og forældre blevet interviewet om deres oplevelser med at blive undervist efter vores principper og metoder.Resultaterne af de to gruppeinterviews fremstår her i kondenseret form:Eleverne om dem selv:Der er ro på når vi sidder ved computerne

Jeg kan opføre mig ordentligt

Det der er vigtigt for os bliver taget seriøst

Vi bliver ‘pro’ til at spille

Lærer hurtigere

Bliver bedre til computer

Det er sjovere at have matematik, dansk, og i det hele taget at gå i skole

Det er ikke en mulighed at slås

Kan godt finde på at være med i konkurrencer fordi det er sjovt

Når jeg taber kommer der bandeord ud af min mund, men det er bedre end at kaste med stole

Når noget bliver svært giver jeg ikke så let op. Jeg holder ud, stopper op og reflekterer. Ligesom vi gør når noget mislykkes i spillet.

Gider mere

Lærer hurtigere

Bedre til computere

Bedre til at sige fra

Bedre til at bede om hjælp

Bedre til at tabe og tåle modgang

Bedre til at være sammen på en hyggelig måde

Bedre til at lære fra sig

Mere mod på at prøve nye ting.

 

Forældrene om deres børn:

De er blevet meget gladere

De ”rykker” fagligt

Deres nysgerrighed er væsentligt skærpet

De er mere videbegærlige

De har fået mere overskud

De er blevet mere hjælpsomme

De har meget nemmere ved at klare forhindringer/udfordringer

De har lettere ved at se deres egen andel i konflikter

De har fået nemmere ved at planlægge og organisere opgaver

De har fået nedsat deres følsomhed overfor nederlag

De er blevet bedre til at reflektere over fejltrin og revidere deres strategier

De er svære at holde hjemme fra skole hvis de f.eks. er syge eller har andre aftaler

 

Forældrene har givet udtryk for følgende bekymringer og ønsker:

 

Det kan være svært at følge med i hvad børnene laver og lærer da de ikke har lektier eller grundbøger med hjem. Desuden kan det nogle gange virke uigennemskueligt præcist hvad børnene lærer når de spiller.

 

Det ville være ønskeligt, at børnene var mere fysisk aktive i skoletiden. Nu hvor børnene kan sidde stille og koncentrere sig i længere tid er de mindre fysisk aktive i skolen og har større behov for fysisk udfoldelse når skoledagen er slut.

 

Skolen i spils principper og metoder bør udbredes. Både lokalt og nationalt.

 

Hvordan vil eleverne klare sig når projektet er slut, eller de bliver nødt til at overgå til mere almindelige undervisningsformer?

 

Der blev både talt om ”forvandlede” børn, og ”forvandlet” familieliv.

En forælder bemærker at hun ikke har fået regninger på ødelagte genstande siden projektet startede.

 

Endelig vil jeg lige afslutte med et par af de kommentarer forældrene har skrevet i kommentar-feltet når de har svaret på spørgeskemaer:

 

Mor til Christian:

”Han er mere i balance med sig selv, end sidst vi svarede på skemaet.

Motivationen er også højere her hjemme for at skulle læse. Han er begyndt at kunne se ideen idet, og at man rent faktisk kan bruge det til noget.”

 

Mor til Mark:

”Det er det bedste der er sket for min søn nogensinde! Projektet er ikke bare professionelt opsat og gennemtænkt, det er også meget engageret voksne som har fået det tingene at lykkes udover forventning. Tak Tore og Stine!!”

 

Mor til Marc (ny elev i GBL pr. 1/1 2013):

”Vi kan mærke stor forandring til det gode side efter han er begyndt hos jer, vores meget få konflikter bliver løst hurtig og næsten smertefrit, hans trivsel er blevet meget bedre og alle kan mærke en markant forskel på før jul og nu. ;-)”

 

Udvikling i forhold til seneste evaluering Vi kan se at de 4 oprindelige elevers resultater (forældrenes besvarelser af spørgeskemaer) er dalet en lille smule fra midtvejsevalueringen til slut-evalueringen. Dette kan sandsynligvis tilskrives 2 forhold; At der er kommet 2 børn flere i klassen (6 i stedet for 4), og at Stine har været sygemeldt siden påsken.
Udvikling i forhold til første evaluering – projektstart. Vi har et fuldt sæt besvarelser fra 5 ud af 6 forældrepar/værger hvor de vurderer deres børns standpunkt/evner/formåen hjemme og i skolen på en skala fra 1 til 10. Hvis vi sammenligner 0-punkts evalueringen med slutevalueringen ser vi følgende fremgang i procent, i hjemmet (gennemsnit, afrundet til 1 decimal):

Trivsel 17,6 %
Motivation 35,5 %
Engagement 13,9 %
Tålmodighed 30,8 %
Koncentration 19,4 %
Indlæring 2,7 %
Planlægning 60 %
Følsomhed overfor nederlag 7,1 %
Nysgerrighed 16,2 %
Fokus 20,7 %

 

Og i skolen (gennemsnit, afrundet til 1 decimal):

Trivsel 51,9 %
Motivation 90,9 %
Engagement 80 %
Tålmodighed 111 %
Koncentration 77,3 %
Indlæring 53,8 %
Planlægning 120 %
Følsomhed overfor nederlag 52,4 %
Nysgerrighed 83,3 %
Fokus 81 %

 

Se diagrammer sidst i dokumentet

 

Didaktiske erfaringer Arbejdet med gamification, GBL og anvendelsesorienterede fagkombinerede temaforløb har efter vores opfattelse været en succes.Det lader dog til at de børn med stabile hjemmeforhold og diagnosticeret ADHD har fået større udbytte af metoden end de udiagnosticerede børn hvis primære udfordring er komplicerede familieforhold.Vi har oplevet, at vikarer med stor spil-erfaring, forståelse for spil, og generel spil-dannelse, har haft langt lettere ved at indgå i rammerne og anvende dem til at motivere og engagere børnene, end vikarer uden. Vi antager derfor at ovennævnte kompetencer i nogen grad er en forudsætning, eller i hvert fald en markant fordel, hvis metoden skal tages i brug på andre institutioner.
Faglig/ kompetencemæssige udvikling Vi har været noget udfordret i indsamling af data gennem de nationale tests. Bl.a. har vi elever der ikke tidligere er blevet testet i de fag de i indeværende skoleår er blevet testet i, og vi har elever, der har været indskrevet på et forkert klassetrin, og først er blevet flyttet til det korrekte efter endt test.Vores vurdering er, kombineret med forældrenes tilbagemeldinger om styrket fagligt standpunkt, dog at eleverne har oplevet massiv fremgang, også rent fagligt.
Deltagelse og motivation Vores elever kan nu arbejde koncentreret i op til 180 minutter ad gangen (almindeligvis 90 minutter da det passer med pauseskemaet), mod 15-20 minutter inden projektets start. Desuden har forældrene problemer med at få børnene til at blive hjemme når de er syge eller har andre aftaler.
Inklusionspotentiale Uvist. Men da vores elever i disse rammer kan undervises i 2×45 minutter uden pauser som på en ordinær skole, synes vi det kunne være interessant at forsøge at danne en inkluderende GBL-klasse bestående af en helt ”almindelig” dansk skoleklasse, og 3-4 af de elever som normalt visiteres til skoler som Columbusskolen. Klassen skulle så undervises efter vores principper og metode, og forhåbentligt vil alle kunne rummes og udfordres personligt og fagligt.
Effektiviseringspotentiale Det har vist sig at vores metode har muliggjort at klasserummet effektivt kan styres af to undervisere til 6 elever. På Columbusskolen er normeringen normalt 3 undervisere til 6 elever.På den anden side har vi brugt så meget af vores fritid på projektet, at vi snildt har brugt den ”sparede” stilling alene i forberedelsestid.Ifht. til den faglige indlæring har vi oplevet en voldsom effektivisering af elevernes udbytte.
Forældresamarbejde Forældrene er i takt med at de har kunnet se deres børns trivsel og motivation for skolen stige været stadig mere positive, imødekommende og engagerede.Tirsdag d. 30. april var alle forældre på Columbusskolen inviteret til fælles forældremøde. Det blev aflyst da der, bortset fra et par enkelte undtagelser, kun var tilmeldte forældre fra GBL-klassen.
Afvigelser i forhold til læringsforsøgets mål Ingen
Anvendt software (herunder digitale læremidler) Tiberian SunStarcraft IIRobot Arena 2Torchlight IIThe Lord of the Rings OnlineGoogle apps for education

CD-ORD

 

Praktiske udfordringer Samarbejdet med IT-afdelingen har været besværlig. Vi ønsker for næste års projekter, at der ikke kun sættes midler af til innovation i undervisningen, men også midler til IT-afdelingen, så de får mulighed for at imødekomme de særlige krav og ønsker de enkelte læringsforsøg måtte have.
Fortsættelse af læringsforsøg i 2013/2014 Baseret på dette skoleårs resultater ønsker både vi og ledelsen på Columbusskolen, ikke bare at fortsætte, men i den grad at udvide.

 [:]