Sæt i gang…


Så kom dagen hvor vores 4 drenge endelig satte sig til de ny indkøbte computere i vores ny indrettede gaming room og spillede et spil…

Men for at starte med starten – det er så dejligt bekvemt – må jeg heller lige fortælle hvem vi er og hvorfor det er så stort at 4 drenge på en skole i Midtjylland har spillet på computer…

Jeg hedder Stine Melgaard og er lærer på en heldagsskole for børn med forskellige problematikker, der gør at de ikke kan rummes i almen tilbuddet. Min partner in crime er Tore Neergaard Kjellow, pædagog og ansat samme sted, nemlig Columbusskolen i Skanderborg Kommune.

Vi har siden august i år haft en klasse på vores skole, der undervises udfra principperne i GBL – Game based Learning og Gamification.

http://www.tv2oj.dk/artikel/122572:Skanderborg–Computerspil-paa-skoleskemaet

Jeg vil overlade til Tore at forklare grundprincipperne i de to begreber – so hit it, Tore:

Vores tanke med denne blog er at fortælle hvordan det går med vores projekt, at få skrevet nogle af vores tanker ned og naturligvis at gøre opmærksom på vores projekt…

Det er også tanken at vi kan få fortalt nogle gode historier uden at de nødvendigvis skal analyseres og holdes op mod andre resultater…

Vi håber at vores forældre i klassen vil byde ind med kommentarer – men det er vores blog og vores tanker der primært skal fylde den…

Men altså vi søgte nogle penge til vores projekt, vi fik nogle penge og nu har vi indkøbt udstyr…

Det har taget længere tid end forventet at blive køreklar til gaming – men nu kører vi snart…

Derfor er det med stor fornøjelse at vi kan byde jer velkommen til bloggen Skolen i spil og vi håber at I vil nyde at læse om de ting vi laver, stille spørgsmål og undres over hvad vi har gang i…


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *