Spændingen stiger 2 comments


Øh … var det ikke meningen, at de to undervisere skulle holde hovedet koldt, styre det sociale rum og sørge for den gode stemning mens vi spiller?


Den forgange uge har vi kastet os ud i at forsøge at træne samarbejde i Torchlight II (se evt: Så meldte frustrationen sig igen … ). Det har været udfordrende! Udfordrende for os at skulle kunne træde ud af vores egen opslugthed (er det et ord?) af spillet for at styre det sociale rum, og udfordrende for eleverne at skulle navigere i et nyt spil, ny verden, og samtidig udfordres på at dele goder, vente på hinanden, hjælpe hinanden og stole på hinanden – alt sammen imens spillet banker afsted i et lysshow af farver, former og monstre fra alle sider  i et tempo hvor man næsten kan blive forpustet. Jeg er ikke i tvivl om at både børn og voksne har gjort alt hvad de kunne, og okset sig flade og trætte på opgaven. Dén del er gået godt. Jeg tror bare, at vi som voksne bliver nødt til at slippe spillet en lille smule mere, og bruge den overskydende opmærksomhed på at tage toppen af anspændtheden når spillet kører. Vi skal bruge mere energi på at holde den gode stemning, og forsøge at blive mindre fanget af spillet. Det er bare svært når spillet er SÅ fedt og spændende.

Gad vide om der nogensinde er nogen der har haft det sådan med et af de læringsspil man typisk ser anvendt til undervisning?


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Spændingen stiger

  • Tore Neergaard Kjellow

    Hej Simon

    Det var som sådan ikke min mening at lave en direkte sammenligning mellem almindelige læringsspil og kommercielle titler. Det var egentlig mere en pudsig tanke, der lige faldt mig ind da jeg havde skrevet indlægget. 😉
    Jeg er helt klar over, at vi med to typer spil, og forskellige indgange til dem, naturligvis ikke får det samme resultat.
    På den anden side mener jeg bestemt vi skaber læring med de spil vi spiller. Ikke nødvendigvis skolefaglig læring i traditionel forstand, men vigtig læring for de elever vi har med at gøre. Den skolefaglige læring klarer vi bagefter i klasselokalet med spillet som “hook”.
    Tak for linket.
    Besøg os endelig igen. 🙂

    Mvh
    Tore