[:da]Perfekt spilvejr! :-D[:]


[:da]Ahhh! Sikken sommer. Masser af tid med familie og venner, og perfekt spil-vejr hele ferien. 😉

Stine har givet den gas på PlayStation 4, og jeg har nørdet Virtual Reality med Oculus Rift hver chance jeg har haft.

Tore kører en Virtual Reality-tur i en BMW M3 GT på Nürnberg ringen i Project Cars med Oculus Rift DK2.

At vi selv spiller, og holder glæden og lysten ved leg og spil i live, har vi altid set som en rigtig vigtig og seriøs del af vores arbejde – så hvis vi tager VR-brillerne af et øjeblik, og tager de fagligt-seriøse briller på; Ja, så kan man jo faktisk godt argumentere for, at sommerferien også har været fyldt med læring med, og om leg og spil. -men den faglige dimension har måske fyldt lidt mindre end den plejer i vores hoveder de sidste par uger. 😉

Fag-fagligheden (hvis man kan sige det) er dog i disse dage ved at flytte ind i vores bevidstheder igen, for på tirsdag, d. 4/8, afholder vi skoleårets første workshop. -denne gang for undervisere på VIA University College i Århus. VIA har nemlig valgt at oprette et specialiseringsmodul i spilbaseret læring, for de lærerstuderende. Modulet udarbejdes i samarbejde mellem os, Aalborg Universitet i København, og VIA. Vi er ikke helt klar over, om andre læreruddannelser andre steder har specialiseringsmoduler i spilbaseret læring, så vi er lidt forsigtige med at kalde det en verdensnyhed. -men en nyhed er det i hvert fald, og vi er dybt beærede over, at være inviteret med til at udforme modulet, og over at vi får lov at “gæsteoptræde” for de kommende lærere. 😀

Udover workshoppen på tirsdag, så glæder vi os også enorm til rigtigt at komme igang med det store forskningsprojekt om vores metode. Selvom vi har været igang siden marts, føles det stadig lidt uvirkeligt, fordi de første måneder primært er gået med planlægning, indledende øvelser og forskningsdesign. Onsdag d. 12. august skal vi afholde den første workshop med Kirsebærhavens skolen (Valby) og Skolen ved søerne (Frederiksberg) i København. Den workshop kommer til at fungere som startskuddet til interventionerne, der skal afvikles i løbet af det næste års tid. Vi glæder os som små børn til “rigtig” at komme igang. 😀

Vi håber at I alle er lige så tankede op med afslappende sommerferie som vi er, og at I også er klar til at vælte verden. 😉

Game on![:]


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *