Tirsdag aften på Solsiden


Tirsdag aften – Forældre møde i Nørresundby. Næsten 100 forventningsfulde forældre og 55 elever – sprængfyldt med energi og måske lidt nervøsitet – leger fangeleg i skolegården, da vi kommer frem til Skansevejens Skole i Nørresundby.

Almindeligvis er forældremøder noget med en dagsorden og lærere, der fortæller, hvordan klassen har det og hvad de er i gang med at lære.

Men denne tirsdag … der var det altså ikke lærerenes ord, der var vigtige.

Nej, det var de 14 grupper af elever, der havde fået opgaven med at forberede et spil-pitch, som skulle præsenteres for et spilfirma.

Vi var det fiktive spilfirma og dermed dem, der skulle afgøre hvilken idé, der var bedst.

Forældrene var publikum til deres børns præsentation.

Eleverne havde 5-7 min. til at pitche deres idé og den skulle består af en præsentation af det originale casual spil, de havde valgt på y8.com eller friv.com. Efterfølgende skulle de så præsentere den udvikling, spillet skulle gennemgå for at blive et bedre spil.

Klasserne har de sidste 7 uger arbejdet med spil, som en del af vores projekt ”Sæt skolen i spil” – denne tirsdag aften kulminerede det hele så i en stor præsentation af spil-koncepter.

Gruppe efter gruppe gik på scenen og præsenterede deres idé. De talte højt og tydeligt, havde styr på deres powerpoint og produkter. De vidste, hvem der skulle sige hvad, de havde cue cards og nogle var endda sminket, så de afspejlede deres spil.

Og endnu vigtigere; de havde noget at fortælle

DSC_1199

De fortalte om deres frirum, deres arena, spillene som de var eksperter i og det var tydeligt, at det ikke bare var endnu en skal-opgave, men en opgave, der i høj grad var meningsfuld og vedkommende for 5. klasses elever.

De fortalte om fordele og ulemper ved de enkelte spil, de fremhævede gode elementer og gav feedback og løsningsforslag til de mindre gode elementer. De udviste en forståelse for spil som genre, for spilregler og for motivation gennem spil. De talte om at customize, altså mulighed for at gøre spillet til deres eget, de forklarede om vigtigheden af at kunne vinde, men også af at kunne blive bedre til spillet.

Og så snakkede de om samarbejde, om multi player og om hvorfor de syntes det var fedt, både at spille mod hinanden og mod hinanden…

At finde en vinder var svært – for det var tydeligt at alle eleverne havde fået en ny viden om spil, formidling og samarbejde.

Men vi fandt en vinder

Nu er det sidst på ugen og vi holder sidste kursusdag i projektet. Dejligt gensyn med de dygtige lærere fra Aarhus og Aalborg og lidt vemodigt fordi det også betyder farvel…

Nu vil vi ønske jer en dejlig Påske, spis godt, send gækkebreve eller spil et spil med hinanden 🙂

 

 

 


Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *