Win-Win


“Hvorfor er du så glad når du er ved at tabe?”

Spørgsmålet kommer fra en elev til venstre for mig. Han har taget headsettet af, og kigger undrende på mig, og dramaet der udspiller sig på min skærm. -men jeg har ikke tid til at svare. Ikke lige nu. Jeg er på. 100%. Jeg har været under pres fra første sekund. På intet tidspunkt har der været fredeligt nok til at mine landsbyboere har kunnet udvide min by, opfinde nye våben eller landbrugsredskaber. Min civilisation er stadig på bronzealder-stadiet, da det endelige angreb bliver sat ind.

Egyptiske, græske og keltiske soldater overløber min by, og sætter mine huse i brand, men jeg er flygtet med 10-20 landsbyboere. Vi gemmer os i skoven og forsøger at genvinde vores styrke mens vi krydser fingre for vi ikke bliver fundet. Jeg bygger et forrådskammer og sætter landsbyboerne til at hugge sten, samle bær og fælde træer. Jeg begynder at anlægge marker og bygge huse til mit folk – men det går for langsomt. Alt for langsomt – vi har kun lige fået bygget en barak til at uddanne soldater da vores  nye hjem bliver opdaget, og denne gang er det for alvor slut, og jeg må se min civilisation gå til grunde for øjnene af mig.


Jeg tager headsettet af, og svarer eleven ved siden af; Jo, ser du – når jeg taber ved jeg I har lært rigtigt meget, og så synes jeg faktisk jeg har vundet endnu mere end hvis jeg vinder en kamp i spillet. Giver det mening?

Der er stille et øjeblik, hvorefter eleven nikker forstående, og svarer “ja, det gør det faktisk”. Han tager headsettet på igen og fordyber sig i sit eget spil.
Fed kamp. GG*! -og jeg glæder mig til at se om jeg får tæv igen imorgen. 🙂
*Good Game

Om Tore

Tore er stifter og ejer af firmaet Skolen i spil, der holder foredrag, kurser og workshops om spil og gamification. Han er uddannet pædagog, med en baggrund indenfor IT. Siden år 2000 har han arbejdet med spil og læring, og er nu en af landets førende eksperter på området. Tore er erfaren foredragsholder, og har bl.a. talt på New York University, Den internationale spilfestival Counterplay, Danmarks læringsfestival, Danmarks største spilfestival Game Scope og LEGO Education IDEA Workshop.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *